Joachim B Hansen trak sig efter 5 huller med en skade, og Jeff Winther sluttede blandt de sidste i Hero Indian Open. Terry Pilkadaris fører med tre slag inden finalerunderne.
Efter første runde var Joachim nr. 75 i +1 og Jeff nr. 139 i +8.
Joachim B Hansen fik en meget dårlig start på anden runde med to bogeys og to dobbeltbogeys på de første 5 huller. Europa Touren oplyser til 19hul.dk, at Joachim trak sig med en skade i nakken.
Jeff Winther gik anden runde i +4, og sluttede som nr. 134 i +12.
Pilkadaris fører med tre slag
Terry Pilkadaris gik dagens bedste runde i -8, og fører i -13 foran Nacho Elvira og S.S.P. Chawrasia i -10.
Ben Evans og David Lipsky deler 4. pladsen i -8 foran Jorge Campillo, Rashid Khan og Alejandro Cañizares i -7.
Anirban Lahiri er nr. 14 i -5, Peter Uihlein og Tommy Fleetwood er nr. 21 i -4, Scott Hend er nr. 55 i -1 mens Marcus Fraser er nr. 64 i par, hvilket blev cutgrænsen.
-4 var ikke nok for Luiten
Joost Luiten begyndte dagen som nr. 121 i +5, men lå til at klare cuttet, da han var -7 for runden efter 14 huller. Efter tre afsluttende bogeys missede han dog cuttet som nr. 75 i +1.
Padraig Harrington var også ét slag fra at klare cuttet, da han gik anden runde i +2.
Viasat Golf og Viaplay.dk sender finalerunderne direkte om formiddagen. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.