Antoine Rozner vandt Commercial Bank Qatar Masters, hvor Joachim B Hansen blev nr. 9 og Jeff Winther nr. 15. Se højdepunkter fra Rozners finalerunde i videoen ovenfor.
Halvvejs førte Jeff Winther med to slag, og efter tredje runde var Joachim B Hansen nr. 4 og Jeff Winther nr. 10. Begge danskere gik finalerunden i +1, så Joachim B Hansen faldt tilbage til en 9. plads i -3, mens Jeff Winther blev nr. 14 i -1.
Rasmus Højgaard kommer ikke med i WGC – Match Play
Benjamin Poke, Søren Kjeldsen, Lucas Bjerregaard og Rasmus Højgaard missede cuttet.
For Rasmus Højgaard betyder det, at han ikke kommer med i WGC – Dell Technologies Match Play, der spilles fra den 24. marts. Verdensranglistens top-64 på mandag den 15. marts kvalificerer sig til hulspilsturneringen, og Rasmus Højgaard var nr. 76 inden ugens turnering.
Antoine Rozner vandt
Med en finalerunde i -4 og et langt birdieputt på sidste hul vandt Antoine Rozner i -8 foran Guido Migliozzi, Darren Fichardt og Gaganjeet Bhullar i -7. Richard McEvoy og Jamie Donaldson delte 5. pladsen i -5.
Thomas Detry delte 9. pladsen med bl.a. Joachim B Hansen, Thomas Pieters blev nr. 13 i -2 og Andy Sullivan nr. 19 i par.
Rozners anden Europa Tour sejr
28-årige Antoine Rozner fra Frankrig har vundet en gang tidligere på Europa Touren, da han vandt Golf in Dubai Championship presented by DP World 2020 i december.
I december 2019 tabte Rozner omspil til Rasmus Højgaard i AfrAsia Bank Mauritius Open, mens han blev nr. 3 da John Catlin vandt Estrella Damm N.A. Andalucia Masters.
Han blev professionel 2016 og fik for alvor succes i 2019, hvor han vandt to gange på Challenge Touren med sejre i Challenge de España og Prague Golf Challenge. I øvrigt begge gange foran to danskere på andenpladsen.