HotelPlanner TourJoachim blev nr. 3, da Darius van Driel vandt på Challenge Touren

Joachim blev nr. 3, da Darius van Driel vandt på Challenge Touren

Joachim B Hansen førte flere gange undervejs, men blev nr. 3 i Euram Bank Open, som blev vundet af Darius van Driel på GC Adamstal i Østrig.

Joachim spillede i førerbolden lørdag, og var alene på førstepladsen undervejs, men begyndte finaledagen på en delt 3. plads i -12 med Sean Crocker. To slag efter Darius van Driel og David Law i -14.

Inden de to sidste huller var Joachim på en delt førsteplads i -16 med de øvrige tre i de to sidste grupper, men efter en bogey på 18. for en runde i -3 blev han delt nr. 3 i -15 med Sean Crocker.

Med en birdie på 17. hul vandt Darius van Driel fra Holland sin første Challenge Tour sejr i -17 foran David Law i -16.

Efter bl.a. to sejre i sæsonen er Joachim B Hansen sikker på et Europa Tour for 2019 sæsonen, men vinder han en tredje turnering, får han et Europa Tour kort med det samme.

Niklas Nørgaard Møller blev nr. 31 i -6 efter en runde i -2, mens Martin Ovesen sluttede på en 43. plads i -4, da han sluttede af med en runde i -1.

Mark Flindt Haastrup, Peter Launer Bæk, Nicolai Tinning, Rasmus Hjelm og Mads Vibe-Hastrup missede cuttet.

Euram Bank Open, resultat

Darius van Driel – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Dansk albatros da Tobias Edén vandt Sand Valley Spring Series Final

Tobias Edén vandt Sand Valley Spring Series Final, der var den tredje og sidste ECCO Tour turnering i Polen. Jeppe Kristian Andersen blev bedste...

Herrer: Penge- og pointranglister, 21. april 2025

Ashun Wu vandt Volvo China Open, og genvandt sit DP World Tour kort. Jacob Skov Olesen blev nr. 8 og Rasmus Neergaard-Petersen nr. 10. Der...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk