HotelPlanner TourJoachim B. Hansen vinder stor sejr for dansk golf

Joachim B. Hansen vinder stor sejr for dansk golf

DGU har udsendt følgende pressemeddelelse efter Joachim B Hansens sejr i Turkish Airlines Open:

Joachim B. Hansen har netop hjembragt Danmarks første store, internationale golfresultat i år.

Med en overbevisende finalerunde i 66 slag, 6 under par, sluttede han tre slag foran de nærmeste forfølgere ved Turkish Airlines Challenge, som blev spillet i Belek i Tyrkiet.

Turkish Airlines Challenge er en del af europas næststærkeste tour, nemlig challengetouren. Med sejren rykker Joachim B. Hansen op på en af de øverste placeringer på tourens rangliste, hvorfra de 15 bedste får spilleret på europatouren i 2019.

– Sejren betyder meget for Joachim, der tager et stort skridt tilbage mod europatouren og den betyder også meget for dansk golf, der endnu en gang viser, at vi har talentfulde golfspillere, der kan vinde professionelle turneringer og som sætter Danmark på golf-landkortet, vurderer Claus Mølholm, der er eliteansvarlig i Dansk Golf Union.

Joachim B. Hansen var i forvejen godt spillende i år. For bare to uger siden blev han nummer to ved en turnering i Kina, og dermed tyder meget på, at den 27-årige dansker kan vende tilbage til europatouren, hvor han har spillet før.

Challengetouren er en stærk tour, og Hansens sejr er den første danske sejr i netop det regi, siden Andreas Hartø vandt i Tjekkiet i oktober 2012.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Justin Thomas vandt RBC Heritage

Justin Thomas vandt RBC Heritage, som er en Signature Event på PGA Tour, så kun de bedste var med. Hans 16. PGA Tour sejr,...

Ingrid Lindblad vandt JM Eagle LA Championship

Svenske Ingrid Lindblad vandt sin første LPGA turnering i JM Eagle LA Championship presented by Plastpro. De to danskere gik begge finalerunden i par og...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk