Joachim B Hansen fik en god start på ugens lille Europa Tour og Asian Tour turnering.
Efter fem birdies og to bogeys er han nr. 10 i -3 efter første runde af King’s Cup presented by PTT Group. Victor Gebhard Østerby, som er med via sin Asian Tour kategori, kom også under par, da han er nr. 32 i -1 efter fire birdies og tre bogeys.
Supupramai fører med to slag
Sattaya Supupramai fra Thailan fører i -7 foran Francesco Laporta, Gaganjeet Bhullar og Tom Johnson i -5.
Eddie Pepperell, Daniel Im og Prom Meesawat er på en delt 10. plads i -3, David Lipsky og Trevor Immelman er nr. 32 i -1, mens S.S.P. Chawrasia er nr. 54 i par.
Som nr. 130 på verdensranglisten er Dean Burmester feltets højest rangerede, men han fik en skuffende start, da han er nr. 116 i +3.
Sæsonens mindste turnering
På Phoenix Golf Golf Club i Pattaya, Thailand spilles om $ 750.000 svarende til omkring € 680.000, så det er sæsonens mindste Europa Tour turnering.
Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte hver morgen med engelske kommentatorer. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv. Se starttider for anden runde i denne artikel.