DiverseJoachim B. Hansen tog en dobbeltsejr til The Hurdle

Joachim B. Hansen tog en dobbeltsejr til The Hurdle

Kunde & Co’s Pro-Am turnering, The Hurdle, blev afholdt mandag i Søllerød Golfklub, hvor Joachim B. Hansen endte som dagens helt store vinder med en præmiesum på 101.700 DKK.

Septembers grå, triste vejr stod ikke i vejen for godt humør og god stemning, da der var gunstart kl. 09.30 til The Hurdle 2019, og det blev kun bedre, da solen tittede frem blandt skyerne. Banerne ved Søllerød Golfklub var gjort klar, og pro’erne og amatørerne havde kriller i fingrene af ren spænding til den traditionsrige turnering.

Dobbeltsejr til dagens store vinder

Det blev til en suveræn sejr til J.B. Hansen, der hev en 1. plads hjem i Pro individuel samt vandt Dronningens Ærespris, der gives til den spiller, der klarer sig bedst i shoot-out konkurrencen. Det er dog ikke første gang, at J.B. ender i toppen, da han til sidste års The Hurdle også endte som vinderen af Pro individuel.

– Det, at få en økonomisk hjælpende hånd, er altafgørende for unge golfspillere. Det giver et selvtillidsboost at vinde, og det betyder rigtig meget, at man kan komme hjem med så mange penge på en enkelt dag, udtaler Joachim og uddyber:

– Jeg tør godt tale på vegne af alle spillerne og sige, at vi er meget taknemmelige for The Hurdle og det arbejde, Jesper Kunde lægger i det. Det er en stor ting at få lov til at være med, og jeg håber selvfølgelig, at jeg kommer med til næste år, så jeg kan forsvare titlen.

God støtte fra medspillerne

J.B. var dog ikke den eneste, der hev store checks med hjem fra årets turnering. Til holdturneringen var det nemlig Nicolai Tinning, der førte sit hold til en solid sejr med 124 point – hele 4 point foran andenpladsen. Han kunne derfor gå hjem med en præmiecheck på i alt 96.750 DKK, da han også fik en delt andenplads i Pro individuel med Victor Østerby. Nicolai blev ledsaget af amatørerne Frank Thomsen, Jesper Strøm Madsen og Nicolai Wichmann, som kommer fra virksomheden Frankly.

– Jeg har spillet med Frankly-teamet flere gange til The Hurdle, og de er altid en fornøjelse at spille med. De tager godt imod mine råd, og de er en god støtte gennem hele dagen. De spillede selv fantastisk, og vi har en ubeskrivelig god holdånd, siger Nicolai Tinning.

Nicolai Tinning med sit hold efter sejren i holdturneringen ved The Hurdle 2019 – Foto: PR
En god dag for mange

Den samlede præmiesum lå i år på 662.000 DKK, og der var benhård konkurrence mellem de 28 spillere, som var udplukket fra den danske, unge golf-elite. Det var ikke dog kun J.B. og Nicolai, der havde en god dag. Lasse Jensen kunne nemlig også hjembringe en stor præmiesum på 44.344 DKK. Der hersker ingen tvivl om, at pro’erne er meget taknemmelige for invitationen til turneringen, og de udviste også stor taknemmelighed til alle sponsorerne. Kunde & Co er hovedsponsor af præmiesummen, men derudover er der medsponsorer som Beierholm, Canon, Golf Business Partner, Bjørst Advokatfirma, Woodlands, Checkmate, Bräuner & Krogh og Artha.

Fakta:

• The Hurdle 2019 blev spillet mandag den 9. september med gunstart kl. 9.30 i Søllerød Golfklub
• The Hurdle udspillede sig i krydsfeltet mellem pro’er og øvede amatører, hvor førstnævnte coachede de tre amatører, de spillede sammen med – så de som hold kunne hive en sejr hjem.
• 28 professionelle talenter deltog; heriblandt, JB. Hansen, Mark Haastrup, Martin Ovesen, Benjamin Poke, Martin Simonsen, Oliver Suhr, Niklas Nørgaard Møller, Nicolai Buchwardt Kristensen, Nicolai Tinning, Nanna Koerstz Madsen og Andreas Lunding.
• Kunde & Co var hovedsponsor af præmiesummen. Medsponsorer var bl.a. Beierholm, Canon, Golf Business Partner, Bjørst Advokatfirma, Woodlands, Checkmate, Bräuner & Krogh, Artha, I & T, NTG Nordic Transport, Deloitte, FrontMedia, Foqus Management, SimCorp, Frankly, Lund Byggeri, Danpo, Swedoor JW, N. Eilersen og Peak Performance.
• The Hurdle er opkaldt efter Kunde & Co’s hækkeløbsfilosofi.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk