PopulærtDP World TourJoachim B Hansen: - Jeg er bedre rustet til Europa Touren nu

Joachim B Hansen: – Jeg er bedre rustet til Europa Touren nu

Det var en afslappet Joachim B Hansen vi mødte efter tredje runde af Trophée Hassan II på Royal Golf Dar Es Salam. Hansen spillede dagens runde i par, og var ganske tilfreds med indsatsen.

– Der var et par løse slag, men det er også en svær bane. Det var lettere i dag, mest fordi der var mindre vind. Men det er stadig svært at score her. Det er en god, svær bane, men nogle af bunkerne er blevet for store, sagde Joachim B Hansen.

Hansen toppede i 2018 Challenge Tourens pengeliste, og er derfor tilbage med fuldt kort på European Tour efter to års pause. Og det er en stærkere Hansen der spiller med de bedste i år:

– Jeg føler mig godt tilpas, jeg tør slå flere slag. Min teknik er blevet bedre, især i det korte spil.

Erfaring og ro i privaten er ofte afgørende to faktorer når man skal bide sige fast i det europæiske tourcirkus:

– Det er bare et andet niveau end Challenge Tour – konkurrencen er hårdere og banerne er sværere, fortæller Hansen og fortsætter:

– Men jeg er bedre rustet nu som golfspiller, og der er godt styr på baglandet.

Joachim B Hansen under Trophee Hassan II 2019 – Foto: Morten Sandorff

Hansen spillede første fulde sæson på Challenge Tour i 2012 og 2019 bliver hans fjerde på European Tour, hvor han også havde kort i 2013, 2014 og 2016.

Dagens runde i par efterlader dog nordsjællænderen resultatmæssigt uforløst. Scores bliver bedre som dagen går, og før alle er færdige er der seks lag op til top-10 og ti slag til de førende.

Trophee Hassan II, leaderboard

Caddien Thomas Søby og Joachim B Hansen under Trophee Hassan II 2019 – Foto: Morten Sandorff

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Danish Golf indgår strategisk partnerskab med REMA 1000, Uno-X Mobility og 7-Eleven

GolfPromote, organisationen bag Danish Golf Championship og den danske pro tour ECCO Tour, har indgået et nyt, stærkt partnerskab med Reitan Retail og deres...

Kvinder: Penge- og pointranglister, 31. marts 2025

Nanna Koerstz Madsen var nr. 2, 2 og 3 efter de første tre runder af Ford Championship presented by Wild Horse Pass, og hun...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk