PopulærtDP World TourJim Furyk skal være Ryder Cup vicekaptajn for 4. gang

Jim Furyk skal være Ryder Cup vicekaptajn for 4. gang

Den amerikanske Ryder Cup kaptajn Keegan Bradley har udpeget Jim Furyk som sin fjerde vicekaptajn sammen med Webb Simpson, Brandt Snedeker og Kevin Kisner, der aldrig selv har spillet Ryder Cup.

Nu 54-årige Jim Furyk spillede Ryder Cup ni gange i træk fra 1997 til 2014. Han var tabende kaptajn ved Ryder Cup 2018, hvor Thomas Bjørn og Europa vandt i Paris. Furyk var vindende Presidents Cup kaptajn i 2024, og nu træder han igen et skridt tilbage for at være vicekaptajn. Han var også Ryder Cup vicekaptajn i 2016, 2021 og 2023.

– At have Jim som et medlem af vores ledelses team er en kæmpe fordel for os. Jeg havde æren af at spille for ham ved Presidents Cup sidste år, og hans exceptionelle lederskab, væremåde og erfaring gjorde et stort indtryk på os alle. Han ved hvad der kræves for at få succes ved Ryder Cup, og jeg glæder mig til at arbejde sammen med i forberedelserne til Bethpage Black, siger Keegan Bradley i en pressemeddelelse.



Jim Furyk har vundet 17 PGA Tour turneringer og tre PGA Tour Champions turneringer i karrieren heriblandt US Open 2003 og US Senior Open 2021.

Thomas Bjørn er vicekaptajn for Europa

Luke Donald er igen kaptajn for Europa, og han har indtil videre udtaget to af sine vicekaptajner, som også var med til sejren ved Ryder Cup 2023 i Rom. Det er Edoardo Molinari samt Thomas Bjørn.

Ryder Cup 2025 spilles på på Bethpage Black Course i New York, fra den 26. – 28. september 2025.

Den canadiske premierminister Justin Trudeau overrakte trofæet til den amerikanske kaptajn Jim Furyk efter Presidents Cup 2024 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Dansk Golfshow 2025 klæder golfere på til den nye sæson

Golfelskere får rig mulighed for at blive klar til sæsonstarten, når Ferie for Alle og Dansk Golfshow slår dørene op 21. - 23. februar...

Kvinder: Penge- og pointranglister, 3. februar 2024

Så begyndte de bedste kvinder sæsonen med Hilton Grand Vacations Tournament of Champions for turneringsvindere de seneste to år, så ingen danskere var med. Nanna...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk