ECCO TourJens Kristian Thysted vandt Samsø Classic efter omspil

Jens Kristian Thysted vandt Samsø Classic efter omspil

Jens Kristian Thysted vandt for anden gang i år på ECCO Tour efter omspil i Samsø Classic Pro-Am – by Samsø Festival, som Thomas Bjørn skulle have været vært for og deltaget i. Hans anden sejr i blot 9 turneringer

Inden finalerunden førte Morten Toft Hansen i -13 foran Alexander George Frances i -12 og Jens Kristian Thysted i -11.

De tre spillede sammen i førerbolden, og på trods af en dobbeltbogey på 2. hul lå Alexander George Frances til at vinde inden sidste hul. Han var -7 for runden og i -19 førte han med et slag inden han slog to bolde out of bounds og lavede en 8’er på det afsluttende par-4 hul for en runde i -3.

Jens Kristian Thysted og Morten Toft Hansen afsluttede med pars, så efter runder i henholdsvis -7 og -5 sluttede de i -18 inden Jens Kristian Thysted vandt med par på første omspilshul.

Alexander George Frances sluttede alene på 3. pladsen i -15 foran norske Jarand Ekeland Arnøy på 4. pladsen i -12.

Oliver Suhr blev nr. 5 i -10, Jacob Worm Agerschou nr. 6 i -9, Jonas Lykke Sørensen nr. 7 i -8, Simon Bukrinsky, Frederik Severin Tøttenborg, Christian Jacobsen og Tobias Horup Andersen delte 9. pladsen i -7, så der var 10 danskere i top-10 samt to svenskere og en nordmand.

Mads Laage og Malthe Tandrup Laustsen, der vandt i Norge for to uger siden, delte 14. pladsen i -6, Magnus A Østergaard, Mathias Gladbjerg, Kristian Svinth Dideriksen og amatøren Jamie Tofte Nielsen blev nr. 16 i -5, Frederik Birkelund nr. 23 i -2, Marcus B Wochner og Anders Emil Ejlersen nr. 24 i -1, Nicolai Nøhr Madsen nr. 26 i par, Emil Kjeldsen, Mikkel Pedersen og Victor Bjørløw delte 27. pladsen i +1, Jonas Ørskov Wenckens sluttede som nr. 30 i +3 mens Zander Lui Rivas blev br. 32 i +4.

De øvrige danskere missede cuttet.

Årets anden sejr for Jens Kristian Thysted

Jens Kristian Thysted blev professionel i år, og vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts i sin blot fjerde turnering som professionel. Den anden sejr kom i hans 9. turnering som professionel.

En tredje Nordic League sejr i år vil give ham et Challenge Tour kort med det samme, som svenske Christofer Rahm har præsteret.

Der spilles om fem Challenge Tour kort på Nordic League, og det ene har Christofer Rahm fået. Rahm fører GolfBox Road to Europe ranglisten hvor Jens Kristian Thysted nu er nr. 4, så kursen er sat mod Challenge Touren.

Thomas Bjørn skulle have været vært

Turneringen blev oprindeligt præsenteret som Thomas Bjørn Samsø Classic Pro-Am – by Samsø Festival. Thomas Bjørn skulle være vært og deltage igen i år i det man kalder “Danmarks hyggeligste Pro-Am! Men efter Thomas Bjørn har fået succes på PGA Tour Champions deltager han forståeligt nok ikke på Samsø, da han spiller på den amerikanske senior tour i denne uge. Og hans navn er også i stilhed blev fjernet fra turneringens navn.

De seneste to år har Thomas Bjørn været vært og også deltaget på Samsø. Med en 8. plads i 2022 da Mathias Gladbjerg vandt i 2022 og en 7. plads i 2023, hvor Sebastian Wiis.

Samsø Classic Pro-Am – by Samsø Festival, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Hvem skal være Årets Sportsnavn 2024? Feltet udvides…

Så er vi klar med de næste fem af i alt 15 nominerede til Årets Sportsnavn 2024. Og det er fem fantastiske sportsnavne, der...

Så meget tjente spillerne i DP World Tour Championship

Der blev spillet om 10 mio. $ i sæsonfinalen DP World Tour Championship, hvilket i dagskurs svarer til mere end 70 mio. danske kroner. Rory...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk