Sydafrikanske Jbe Kruger vandt Mercuries Taiwan Masters på Asian Tour.
Turneringen skulle være begyndt torsdag, men tyfonen Krathon medførte at man hverken kunne spille torsdag eller fredag. Vejret blev bedre i weekenden, hvor man spillede 54 huller med gunstart i alle tre runder.
Jbe Kruger vandt i -8 foran Jeunghun Wang og Pavit Tangkamolprasert i -6
Dansk-amerikanske Trevor Simsby var på en delt førsteplads efter første runde, men faldt tilbage til en 26. plads i +1.
31-årige Trevor Simsby er søn af danske Kim Simsby, mens hans mor er amerikaner. Han er født og opvokset i Californien. Uden videre succes har han forsøgt at få et gennembrud i USA, hvor han spillede på Korn Ferry Tour i 2015. I 2019 spillede han på Asian Development Tour, og som nr. 7 på ranglisten kvalificerede han sig til Asian Tour. Den suverænt største succes som professionel kom i marts 2020, lige inden en lang corona-nedlukning, da han vandt Bandar Malaysia Open på Asian Tour.
Vandt på DP World Tour i 2012
38-årige Jbe Kruger er nu oppe på tre Asian Tour sejre, da han også vandt Avantha Masters 2012 og Shinhan Donghae Open 2019. Avantha Masters var også tællende til DP World Tour, hvor han har spillet 216 turneringer