DiverseJarmo Sandelin vandt sin første turnering i 18 år på par-3 bane

Jarmo Sandelin vandt sin første turnering i 18 år på par-3 bane

Jarmo Sandelin vandt Farmfoods British Par 3 Championship, som er en stor traditionsrig engelsk individuel turnering med en sideløbende Pro-Am over to dage. Der var 50.000 € svarende til næsten 375.000 kr. i førstepræmie.

Jarmo Sandelin vandt i -8 efter to gange 18 huller på Nailcote Hall par-3 banen Cromwell Course. Sandelin lavede hole-in-one i finalerunden, og vandt foran Paul Lawrie og den forsvarende mester Steven Tiley i -7, mens Markus Brier blev nr. 4 i -6.

Sandelins første sejr i 18 år

Det var 53-årige Jarmo Sandelins første professionelle sejr, siden han vandt BMW Asian Open 2001, hvilket er hans seneste af fem sejre på Europa Touren.

Sandelin, der er svensk statsborger men født i Finland, er den første ikke-brite, som vinder British Par 3 Championship, som blev spillet første gang i 1998.

Deltagere over 60 år har også deres egen række, og for sjette gang blev den vundet af Carl Mason, som gik de to runder i samlet +2. Det var ét slag bedre end Ian Woosnam og Costantino Rocca. 66-årige Carl Mason er den mest vindende på Staysure Tour med 25 sejre med Benahavis Senior Masters 2011 som den seneste.

Fleetwood og Pepperell er blandt de tidligere vindere

Blandt de tidligere vindere af turneringen kan nævnes Eddie Pepperell i 2014 og Tommy Fleetwood i 2013.

www.britishpar3.com

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Fire danskere i holdturneringen Zurich Classic of New Orleans på PGA Tour

Rasmus Højgaard, Nicolai Højgaard, Thorbjørn Olesen og Niklas Nørgaard er med i holdturneringen Zurich Classic of New Orleans for to-mandshold. 80 to-mandshold er med, så...

Dansk albatros da Tobias Edén vandt Sand Valley Spring Series Final

Tobias Edén vandt Sand Valley Spring Series Final, der var den tredje og sidste ECCO Tour turnering i Polen. Jeppe Kristian Andersen blev bedste...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk