PopulærtDP World TourJaidee vandt overbevisende sejr i Open de France

Jaidee vandt overbevisende sejr i Open de France

Thongchai Jaidee vandt sin 8. Europa Tour sejr i Open de France på Le Golf National i Paris. Anders Hansen blev bedste dansker.

46-årige Jaidee førte med to slag efter tredje runde, og han kørte sejren sikkert hjem. Jaidee blev presset lidt undervejs, men han undgik fejl og ingen formåede for alvor at true ham.

Lørdag havde Jaidee dagens eneste bogeyfri runde, og i finalerunden lavede han fire birdies inden en bogey på 18. hul gav en runde i -3.

Jaidee vandt i -11 foran Francesco Molinari i -7 og Rory McIlroy i -6. Rafa Cabrera Bello blev nr. 4 i -5, mens Brandon Stone, Andy Sullivan og Martin Kaymer delte 5. pladsen i -4.

Kaymer var én af dem der pressede Jaidee lidt, da han lavede fire birdies på de første 10 huller, hvorefter han lavede tre bogeys fra 12. – 15. hul. Andy Sullivan var i samlet -8 efter 16 huller, men sluttede af med en bogey på 17. og en tredobbelt bogey på 18. hul.

Top-20 placering til Anders Hansen
Anders Hansen gik finalerunden i +1, så han sluttede på en 16. plads i par. Lasse Jensen blev nr. 38 i +5, hvilket også var hans score for dagen.

Lucas Bjerregaard og Thomas Bjørn var begge rundt i +3, så Lucas blev nr. 38 i +6 og Bjørn nr. 61 i +12.

Der blev spillet om fire pladser i The Open
Turneringen var en del af The Open Qualifying Series, så de fire bedste i top-12 – der ikke i forvejen er kvalificeret – får en plads i The Open, som spilles på Royal Troon fra den 14. – 17. juli.

De fire blev Brandon Stone, Alex Noren, Callum Shinkwin og Richard Sterne. De fire var de eneste i top-15, som ikke i forvejen var kvalificeret til The Open.

100th Open de France, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk