AmatøreliteJacob Skov Olesen i tre majors efter sejr i The Amateur Ch'ship

Jacob Skov Olesen i tre majors efter sejr i The Amateur Ch’ship

25-årige Jacob Skov Olesen vandt The Amateur Championship, der er én af de største og mest prestigefyldte amatørturneringer. En sejr der kvalificerer ham til The Open 2024 samt Masters og US Open 2025, såfremt han forbliver amatør. Og en historisk stor dansk sejr, der skriver sig ind i historien som én af de største herre-sejre nogensinde. To danskere har vundet The Women’s Amateur Championship.

The Amateur Championship blev spillet første gang i 1885, og blev gennem mange år regnet som en major sammen med The Open, US Open og US Amateur. Det var de fire turneringer Bobby Jones vandt i 1930 som sit Grand Slam, inden han var med til at grundlægge Augusta National og Masters.

Fire danskere deltog – tre blandt de 64 bedste

I mandags begyndte 288 spillere jagten på trofæet i den 129. udgave af The Amateur Championship. Først med to runder slagspilskvalifikation inden de 64 bedste, heriblandt tre danskere, gik videre til hulspilsfinalerne på Ballyliffin, Glashedy Links, i Irland.

Kristian Hjorth Bressum blev delt nr. 11 i slagspil, Kristian Hjorth Bressum, Jacob Skov Olesen nr. 21 og Jamie Toft Nielsen nr. 47. Jonathan Nielsen gik ikke videre fra slagspil.

Jamie Toft Nielsen tabte i 1. hulspilsrunde, mens Kristian Hjorth Bressum røg ud i 2. runde, så han sluttede blandt de 32 bedste. Jacob Skov Olesen fortsatte med at vinde, men i 3. runde først på 20. hul og i kvartfinalen først på 18. hul.



Aldrig tidligere har en dansker nået semifinalen, men her vandt vandt Jacob Skov Olesen 3&1 over Luke Sample fra USA inden han skulle spille mod Dominic Clemons i finalen. Søndagens finale spilles over 36 huller, så det er en lang krævende test.

Med 8 pars på de første 8 huller i finalen var Jacob Skov Olesen 3 op, efter den 22-årige englænder lavede en birdie og 4 bogeys. Jacob Skov Olesen kunne holde frokostpause med en føring på 2 op.

Jacob Skov Olesen kom 6 op efter 23 og 26 huller inden Dominic Clemons kæmpede sig lidt tilbage ved at vinde to huller. Jacob Skov Olesen kørte dog sejren hjem og vandt en overbevisende sejr på 4&3 med Jamie Toft Nielsen som caddie.

Jacob Skov Olesen med landsholdskollega Jamie Tofte Nielsen som caddie efter sejren i The Amateur Championship 2024 – Foto: Oisin Keniry / R&A

Jacob Skov Olesen er naturligvis en del af landsholdet, og er medlem af Næstved Golfklub. Han går på University of Arkansas i USA, og var inden sejren nr. 88 på amatørernes verdensrangliste.

Tre majors hvis man forbliver amatør

Som en bonus fra Jacob Skov Olesen som nævnt kvalificeret sig til tre majors. Første opgave er The Open på Royal Troon fra den 18. – 21. juli, og så får han en invitation til Masters 2025 og han er kvalificeret til US Open 2025.

Et krav er dog, at han skal forblive amatør for at spille de tre majors, og det er ikke en selvfølge. Christo Lamprecht vandt The Amateur Championship sidste år og den over 2 meter høje sydafrikaner blev bedste amatør på en 74. plads i The Open 2023, missede cuttet i Masters inden han blev professionel i maj 2024 og derfor opgav sin plads i US Open. Han forsøgte at kvalificere sig til US Open som professionel, men det glippede.

Det er et åbent prestigefyldt mesterskab, men de bedste amerikanere er dog ikke med, så det er ikke verdenseliten der samles. Sydafrikanske Christiaan Maas, der som nr. 13 på amatørernes verdensrangliste var den højest rangerede i feltet, gik ikke videre fra slagspil.

To danske sejre i The Women’s Amateur Championship

Kvindernes The Women’s Amateur Championship, som er blevet spillet siden 1893, er to gange vundet af en dansker. Først Pernille Carlson Pedersen i 1992 og siden Emily Kristine Pedersen i 2014.

The Amateur Championship, resultat

Slagspilskvalifikation

Jacob Skov Olesen med trofæet og Dominic Clemons med en medalje efter The Amateur Championship 2024 – Foto: Oisin Keniry / R&A



Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Cam Davis vandt Rocket Mortage Classic for anden gang

Cam Davis vandt sin anden PGA Tour sejr i Rocket Mortage Classic, hvor Nicolai Højgaard faldt tilbage i weekenden. Se højdepunkter fra finalerunden i...

Nicole og Nanna blev nr. 3, da Thitikul og Yin vandt Dow Championship

Nicole Broch Estrup og Nanna Koerstz Madsen opnåede en flot 3. plads i LPGA holdturneringen Dow Championship, som blev vundet af holdet Jin &...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk