Jacob Skov Olesen og Alexander George Frances deltog i tirsdages kvalifikation om pladser i Investec South African Open Championship, der tæller til DP World Tour og Sunshine Tour. Jacob Skov Olesen blev slået på målstregen, da han tabte omspil og Alexander George Frances var ét slag fra omspil. Alt tyder derfor på at Investec South African Open Championship bliver uden dansk deltagelse.
Der blev spillet på tre baner, og fra hver har de fire bedste kvalificeret sig til Investec South African Open Championship. Det er ét af de ældste åbne mesterskaber, som blev spillet første gang i 1903. Morten Ørum Madsen vandt i 2013.
På link til leaderboards nedenfor skal man vælge resultatlisten under scorekortet, da vi ikke kan linke direkte til resultat.
Jacob Skov Olesen tabte omspil
Jacob Skov Olesen var med på Mount Edgecombe Country Club, hvor Keelan van Wyk vandt i -7 foran Jack Hawksby i -5.
Jacob Skov Olesen blev delt nr. 3 i -4, og var blandt fire spillere der skulle i omspil om to pladser. Ethan Smith og Johan Theron tog de to pladser foran LB Boshoff på en 5. plads og Jacob Skov Olesen på 6. pladsen i -4
Qualifier, The Woods at Mount Edgecombe, resultat
Alexander Frances var ét slag fra omspil
Alexander George Frances var med på Selborne Park Golf Club, hvor han blev delt nr. 8 i -2. Det var ét slag fra en delt 4. plads som gav omspil.
Keegan Thomas, Kyle McClatchie, Brandon Meads samt svenske Fredric From kvalificerede sig og sidstnævnte efter omspil mod tre andre spillere.
Qualifier, Selborne Park Golf Club, resultat
Amatør gik videre fra Umhali
Der blev også spillet på Umhlali Country Club, hvor Rhys West, Herman Loubser, amatøren Sean Paxton og Quintin Wilsnach kvalificerede sig til Investec South African Open Championship. De to sidste efter omspil mod Jake Redman.
Qualifier, Umhlali Country Club, resultat
