PopulærtDP World TourJacob Skov Olesen bliver pro, og går glip af Masters og US...

Jacob Skov Olesen bliver pro, og går glip af Masters og US Open

Amatøren Jacob Skov Olesen blev delt nr. 18 på DP World Tour Tourskolen, og sikrede sig et DP World Tour kort sammen med Alexander George Frances på en delt 4. plads. Begge spiller i Australien i næste uge.

Kun professionelle kan være medlemmer af DP World Tour, så nu bliver 25-årige Jacob Skov Olesen professionel. Da han ikke længere er amatør, går han glip af Masters 2025 og US Open 2025, medmindre han kvalificerer sig på anden vis.

Jacob Skov Olesen vandt The Amateur Championship 2024, der kvalificerede ham til The Open 2024 samt Masters og US Open 2025, såfremt han forblev amatør. Han klarede cuttet og blev nr. 60 da Xander Schauffele vandt The Open 2024.



Jacob Skov Olesen imponerede også stort i Danish Golf Championship på Lübker Golf Resort, hvor han spillede i førerbolden søndag og blev nr. 5 da Frederic Lacroix vandt.

Spiller i Australien i næste uge

DP World Tour 2025 sæsonen begynder allerede i næste uge med BMW Australian PGA Championship på Royal Queensland GC i Brisbane, Australien.

Både Alexander Frances og Jacob Skov Olesen sagde i interviews med podcasten Golfshowet, som kan ses på deres Instagram side, at de gerne vil spille turneringerne i Australien.

De to nye danske DP World Tour spillere står da også på deltagerlisten, som man kan se på DP World Tour hjemmesiden her. Rasmus Neergaard-Petersen og Lucas Bjerregaard er også med i BMW Australian PGA Championship.

Opdateret: Jonathan Gøth Rasmussen er også kommet med i feltet via den kategori 20, som han har fået ved at blive nr. 36 på Challenge Tourens Road to Mallorca rangliste.

DP World Tour Q-School, Final Stage – Infinitum Golf, resultat

BMW Australian PGA Championship, deltagerliste

Alexander George Frances – Foto: Svenska proffstourerna

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Verdensranglisterne, 13. januar 2025

Med sin tredje PGA Tour sejr på to år, den femte i karrieren, rykkede Nick Taylor frem som nr. 29 på verdensranglisten, hvor Sony...

Greg Norman træder tilbage – ny LIV direktør kommer fra bl.a. Legoland

Greg Norman træder tilbage som direktør for LIV Golf, og erstattes af Scott O’Neil med øjeblikkelig virkning. 69-årige Greg Norman har været med helt...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk