HotelPlanner TourJack Senior vandt ISPS Handa World Invitational

Jack Senior vandt ISPS Handa World Invitational

Jack Senior vandt ISPS Handa World Invitational Men | Women presented by Modest! Golf Management, hvor Rasmus Højgaard blev nr. 24.

Der blev spillet på to baner de første dage, med en sideløbende dameturnering. I begge separate turneringer var der en præmiesum på 250.000 $.

Top-60 klarede cuttet efter anden runde, men det var kun top-35, som spillede søndag. Rasmus Højgaard var eneste dansker i finalerunden, og efter en runde i +2 blev han nr. 24 i -1.

Martin Simonsen og Jeppe Huldahl klarede det første cut, men sluttet som henholdsvis nr. 38 i +1 og 44 i +2. Marcus Helligkilde, Benjamin Poke, Peter Launer Bæk og Nicolai Højgaard missede cuttet.

Jack Senior vandt efter omspil

Jack Senior og Matthew Baldwin sluttede i -11 inden Jack Senior vandt turneringen på andet omspilshul.

Todd Clements blev nr. 3 i -9, Damien Perrier nr. 4 i -8, mens Oscar Lengden og Francesco Laporta delte 5. pladsen i -6.

Det var 31-årige Jack Seniors anden sejr på Challenge Touren, da han vandt SSE Scottish Hydro Challenge 2015.

ISPS Handa World Invitational Men | Women presented by Modest! Golf Management, resultat

Stephanie Meadow vandt damernes turnering

Den sideløbende dameturnering, som var uden dansk deltagelse, blev vundet af Stephanie Meadow i -10 foran Charley Hull i -9. Laura Fuenfstueck og Olivia Cowan delte 3. pladsen i -7.

Selvom der var en ganske fin præmiesum på 250.000 $, så var damernes turnering ikke tællende til nogen tour.

27-årige Stephanie Meadow fra Nordirland spiller på LPGA. Hun blev nr. 6 på Symetra Tour 2018 ranglisten efter bl.a. en sejr i IOA Championship.

ISPS Handa World Invitational Men | Women presented by Modest! Golf Management – damer, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Seed lancerer AI bold, der rammer flere fairways og finder vej til hullet

Opdateret: Aprilsnar! Nyheden om AI bolden er en aprilsnar, men Seed Golf er blevet et populært mærke golfbolde. Ikke mindst i hjemlandet Irland, men...

Danish Golf indgår strategisk partnerskab med REMA 1000, Uno-X Mobility og 7-Eleven

GolfPromote, organisationen bag Danish Golf Championship og den danske pro tour ECCO Tour, har indgået et nyt, stærkt partnerskab med Reitan Retail og deres...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk