PopulærtPGA TourJ.B Holmes vandt Genesis Open

J.B Holmes vandt Genesis Open

J.B Holmes vandt Genesis Open på Riviera Country Club, hvor regnvejr gav 7 timers forsinkelse i torsdags. De førende nåede kun at spille 2 huller af tredje runde lørdag, så nogle skulle spille 34 huller søndag, hvor man spillede i samme grupper for 3. og 4. runde. Se højdepunkter fra finalerunden ovenfor.

Da tredje runde var færdigspillet søndag førte Justin Thomas med fire slag i -17 foran Adam Scott og J.B. Holmes i -13.

J.B. Holmes hentede fire slag på de første 4 huller

De tre spillede sammen i weekenden, og med en birdie og tre bogeys på de første 4 huller i finalerunden mistede Justin Thomas sin ellers solide føring, da J.B. Holmes havde lavet to birdies.

Under svære betingelser med blæst gik J.B. Holmes finalerunden i -1, hvilket var nok til at vinde i -14, da Justin Thomas var rundt i +4, og blev nr. 2 i -13.

Si Woo Kim blev nr. 3 i -12, mens Marc Leishman og Rory McIlroy delte 4. pladsen i -11.

Adam Scott blev nr. 7 i -8 efter en finalerunde i +5, Dustin Johnson mens Hideki Matsuyama og Jon Rahm delte 9. pladsen i -7.

Tiger blev nr. 15 i sin turnering, han aldrig har vundet

Værten Tiger Woods delte 15. pladsen i -6 med bl.a. Bryson DeChambeau, Bubba Watson, Xander Schauffele og Tony Finau.

Det er Tigers firma TGR Live, der arrangerer Genesis Open, på fantastiske Riviera CC. En bane Tiger med 80 PGA Tour sejre også elsker, selvom det er den eneste bane, hvor han har spillet flere end 10 turneringer uden at vinde!

Det var på Riviera, at Tiger som barn så PGA Tour turneringer med sin far, og her han fik sin PGA Tour debut som 16-årig amatør i 1992.

Rafa Cabrera Bello og Paul Casey blev nr. 25 i -5, Matt Kuchar og Tommy Fleetwood nr. 28 i -4 mens Phil Mickelson og Sergio Garcia delte 37. pladsen i -2.

Spieth var nr. 4, men sluttede udenfor top-50 efter en 81’er

Jordan Spieth begyndte finalerunden på en 4. plads i -9, men efter en birdie på 1. hul lavede han to bogeys, en dobbeltbogey en tredobbelt bogey og en firedobbelt bogey fra til 10. hul, så han var +10 for runden efter 10 huller!

Spieth afsluttede runden med otte pars i træk, men runden i 81 slag gav ham en 51. plads i +1.

Holmes femte sejr på PGA Tour

Det var 36-årige J.B. Holes femte sejr på PGA Tour, men den første siden 2015. De fem sejre er FBR Open i 2006 og 2008, Wells Fargo Championship 2014, Shell Houston Open 2015 og nu Genesis Open 2019.

Genesis Open, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk