AmatøreliteIngen danskere i Augusta National Women's Amateur

Ingen danskere i Augusta National Women’s Amateur

Feltet i den første udgave af Augusta National Women’s Amateur er blevet offentliggjort uden danskere i feltet. Finalerunden spilles på Augusta National om lørdagen inden Masters-ugen.

Turneringen blev offentliggjort under Masters 2018 af Augusta National formanden Fred Ridley, og spilles fra den 3. – 6. april. Det er ugen inden Masters spilles fra den 11. april.

Med turneringen vil Augusta National promovere golfsporten og inspirere unge piger til at begynde på golf.

Der er 72 kvindelige amatører i feltet, hvoraf de fleste er kvalificeret ved at vinde store turneringer samt top-30 fra USA og top-30 fra resten af verden på verdensranglisten ved nytår. De sidste spillere i feltet er kommet med via invitationer.

Puk Lyng Thomsen er bedste dansker som nr. 94 på amatørernes verdensranglisten i denne uge (nr. 91 ved nytår) hvilket ikke var nok til en plads i feltet.

Seks svenskere er med, men den bedste spiller på LPGA

Der er seks svenskere i feltet med Michaele Finn, Linn Grant, Tilda Larsson, Amanda Linner, Maja Stark og Beatrice Wallin.

Den bedste svensker, Frida Kinhult, er nr. 2 på amatørernes verdensrangliste i denne uge, men har fravalgt at deltage. Lidt ærgerligt er det, at ANA Inspiration, der er en major på LPGA, spilles samtidig fra den 4. – 7. april. Hertil har Frida Kinhult og andre af de bedste amatører også fået en invitation, så hun har valgt at spille ANA Inspiration.

Lucy Li er med i feltet

Der er endnu ikke kommet en afklaring fra USGA om, hvorvidt 16-årige Lucy Li bliver straffet for sin medvirken i en reklamefilm for Apple Watch, hvilket ligner en klokkeklar overtrædelse af amatørreglerne.

Lucy Li er tilmeldt og med i feltet. Hun er nr. 8 på amatørernes verdensrangliste i denne uge og verdens bedste juniorspiller.

Finalerunden spilles på Augusta National

De to første runder spilles onsdag og torsdag på Champions Retreat Golf Club, hvorefter top-30 klarer cuttet til finalerunden på Augusta National.

Fredag kan de som klarede cuttet spille en træningsrunde på Augusta National inden finalerunden spilles om lørdagen. Golf Channel sender højdepunkter og gennem fra de første to runder, mens NBC Sports sender tre timers direkte TV fra finalerunden.

Om søndagen afholdes finalen i den sjette udgave af Drive, Chip and Putt på Augusta National. Det er for drenge og piger i alderen 7 – 15 år, som konkurrerer i lange lige drives, chips og putts.

Vinderen kommer med i US Women’s Open og British Open

Vinderen af Augusta National Women’s Amateur kommer med i en række turneringer, såfremt hun forbliver amatør.

De største er major turneringerne US Women’s Open og AIG Women’s Open 2019, men en sejr giver også adgang til alle USGA, R&A og PGA of America mesterskaber, som hun kan deltage i, det kommende år. De kommende fem år vil hun også være sikret en plads i Augusta National Women’s Amateur.

Læs mere på turneringens hjemmeside, www.anwagolf.com, hvor man også kan læse mere om alle deltagerne.

Augusta National og Masters støtter flere turneringer

Augusta National Women’s Amateur er det seneste initiativ fra Augusta National og Masters for at skabe interesse for golfsporten og i sidste ende også flere golfspillere.

Det er dog langt fra det eneste initiativ, da man via Masters Tournament Foundation giver økonomisk støtte til bl.a. The First Tee programmet og golf-organisationer rundt om i verden.

Man har også været medstifter af flere turneringer for børn og unge heriblandt Drive, Chip and Putt mesterskaberne, der siden 2013 har været arrangeret i samarbejde med USGA og PGA of America.

Siden 2009 har man arrangeret Asia-Pacific Amateur Championship sammen med R&A, og siden 2015 også Latin America Amateur Championship sammen med R&A og USGA. Udover æren kvalificerer vinderen fra begge turneringer sig bl.a. til Masters.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk