AmatøreliteIndividuel dansk sejr i Copa Sotogrande – European Nations Cup

Individuel dansk sejr i Copa Sotogrande – European Nations Cup

Benedicte Brent-Buchholz vandt kvindernes individuelle turnering ved Copa Sotogrande på Real Club de Golf Sotogrande i Spanien. De øvrige danskere og landsholdene sluttede længere tilbage.

17-årige Benedicte Brent-Buchholz fra Københavns Golf Klub var det helt store danske lyspunkt blandt syv danskere i Copa Sotogrande – European Nations Cup.

Efter to runder i -3 var det generelt svært i finalerunderne, som Benedicte Brent-Buchholz  gik i +5 og +3 for at vinde i +2 foran Rosane Boere fra Frankrig i +4, mens Nagore Martinez Salcedo fra Spanien og Celeste Bobo Lloret fra Frankrig delte 3. pladsen i +6.



Johanna Axelsen blev nr. 20 i +19 og Cecilie Eggersen nr. 26 i +29, hvilket gav det danske landshold en 6. plads i +20 i holdkonkurrencen. Her var Spanien og Sverige bedst i +8 foran Finland i +17.

Copa Sotogrande – European Nations Cup damer / hold, resultat

Hos herrerne vandt Kevin Christopher Jegers fra Estland foran englænderne Harley Smith i -6 og Daniel Hayes i -5.

Magnus Becker Frederiksen blev nr. 27 i +12, Mads Viemose Larsen og Mads Heller nr. 34 i +15. Andreas Trym Foght spillede ikke anden runde, så han har ikke et individuelt resultat, men var +6 i de tre runder han spillede efter -4 i finalerunden.

De danske herrer blev nr. 8 i +32 i holdturneringen, som England vandt i -8 foran Spanien i +6 og Estland i +7.

Copa Sotogrande – European Nations Cup, herrer / hold (4)

 

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Justin Thomas vandt RBC Heritage

Justin Thomas vandt RBC Heritage, som er en Signature Event på PGA Tour, så kun de bedste var med. Hans 16. PGA Tour sejr,...

Ingrid Lindblad vandt JM Eagle LA Championship

Svenske Ingrid Lindblad vandt sin første LPGA turnering i JM Eagle LA Championship presented by Plastpro. De to danskere gik begge finalerunden i par og...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk