In-Kyung Kim vandt ISPS Handa Ladies European Masters på Golf Club Hubbelrath i Tyskland efter en suveræn finalerunde i -9. Hun vandt også turneringen i 2014.
Malene Jørgensen gik finalerunden i -1, så hun blev delt nr. 25 i par sammen med bl.a. Nicole Broch Larsen, som afsluttede med en runde i par. Nanna Koerstz Madsen blev nr. 43 i +6 efter en runde i +4.
Kims tredje sejr på LET
Sydkoreanske In-Kyung Kim vandt sin tredje LET turnering i -17 foran Belen Mozo i -12. Camilla Lennarth og Sandra Gal delte 3. pladsen i -11 foran Lee-Anne Pace i -10.
28-årige In-Kyung Kim vandt Omega Dubai Ladies Masters 2009 samt ISPS Handa Ladies European Masters i 2014, da den blev spillet i England. Hun har også vundet tre turneringer på LPGA.
Turneringen kommer efter en lang pause på Ladies European Tour siden British Open i juli. Siden da har der været OL, men her var der kun et begrænset antal deltagere.