Asian TourI denne uge spiller verdens bedste på Asian Tour - starten på...

I denne uge spiller verdens bedste på Asian Tour – starten på en ny æra

Med en massiv økonomisk indsprøjtning fra Saudi Arabien vil Asian Tour utvivlsomt blive en magtfaktor med større turneringer og stærkere felter de kommende år. Den nye æra, hvor Asian Tour tager kampen om mod DP World Tour og PGA Tour, begynder i denne uge.

Der er et stærkt felt i PIF Saudi International powered by SoftBank Investment Advisers på Royal Greens Golf and Country Club i Saudi Arabien. Der spilles om 5 mio. $, hvilket er noget mindre end 8,7 mio. $ i AT&T Pebble Beach Pro-Am, men mange er betalt for at komme til Saudi Arabien.

Seks fra top-20 i Saudi Arabien, og kun tre på Pebble Beach 

Dustin Johnson, Xander Schauffele, Bryson DeChambeau, Cameron Smith, Tony Finau og Abraham Ancer fra top-20 på verdensranglisten er med i Saudi Arabien.

Patrick Cantlay, Jordan Spieth og Daniel Berger er de eneste tre fra top-20 på ikoniske Pebble Beach, hvor PGA Tourens traditionsrige AT&T Pebble Beach Pro-Am spilles i denne uge.

DP World Tour spiller en ny turnering om 2 mio. $ i Ras Al Khaimah, som er helt uden deltagere fra top-50 på verdensranglisten. Der er 20 fra top-50 i Saudi Arabien.

Listen af profiler i Saudi Arabien fortsætter med bl.a. Hatton, Reed, Casey, Wolff, Pieters, Leishman, Mickelson, Westwood, Garcia, Fleetwood, Lowry, Poulter, Bubba, Stenson, McDowell og mange andre er også med.

Amerikanske Trevor Simsby, der har en dansk far, er det tætteste vi kommer dansk deltagelse i feltet på 120 spiller. Han er fasdt medlem af Asian Tour, hvor han blev nr. 6 på Order of Merit sidste sæson efter han vandt Bandar Malaysia Open i marts 2020.

300 mio. $ investering

Det er LIV Golf Investments som kommer med pengene til nye Asian Tour turneringer. Greg Norman er direktør for selskabet, hvis hovedaktionær er Saudi Arabiens Public Investment Fund, PIF, der er titelsponsor for ugens turnering.

Da samarbejdet blev offentliggjort i november 2021 talte man om et 10 årigt samarbejde om 10 årlige turneringer som del af Asian Tour med en investering på 200 mio. $.

Tirsdag løftede man sløret for The International Series bestående af 10 internationale turneringer, der er en del af Asian Tour, og en samlet investering på 300 mio. $. Den ene turnering spilles i London, hvilket næppe falder i god jord hos DP World Tour, og det vender vi tilbage til i senere artikel.

En Europa Tour turnering de seneste tre år

PIF Saudi International powered by SoftBank Investment Advisers, har de seneste tre år været en Europa Tour turnering, men fra i år er det flagskibsturneringen på Asian Tour med en præmiesum på 5 mio. $. Dustin Johnson vandt i 2019 og igen i 2021, mens Graeme McDowell vandt i 2020 foran netop Dustin Johnson. Begge er med i år.

Turneringen sendes direkte på Viaplay Total og forskudt på V Sport Golf. Som altid kan ugens sendetider ses på 19hul.dk/tv.

PIF Saudi International powered by SoftBank Investment Advisers, leaderboard

Asian Tour chefen Cho Minn Thant, LIV Golf chefen Greg Norman og Joohyung Kim – Foto: Paul Lakatos / Asian Tour

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk