Charley Hull vandt LPGA sæsonfinalen CME Group Tour Championship, hvilket er den 20-årige englænders første sejr på LPGA. Ariya Jutanugarn vandt Race to CME Globe ranglisten med en bonus på $ 1 mio.
Med en bogeyfri runde i -6 vandt Hull turneringen og førstepræmien på $ 500.000 i -19 foran So Yeon Ryu i -17 og Jennifer Song i -15.
Ariya Jutanugarn delte 4. pladsen i -14 med Mo Martin og Beatriz Recari i -14, In Gee Chun blev nr. 7 i -13, Shanshan Feng nr. 8 i -12, Lydia Ko nr. 10 i -11 og Brooke Henderson nr. 24 i -6.
Jutanugarn vandt bonus på $ 1 mio.
Inden turneringen førte Ariya Jutanugarn Race to CME Globe rangliste, hvor der var en bonus på $ 1 mio. til vinderen.
Med sin 4. plads vandt hun ranglisten efter bl.a. fem sejre i år. Ariya Jutanugarn vandt også pengelisten og Player of Year ranglisten.
Rookie of the Year havde bedste scoringsgennemsnit
In Gee Chun blev Rookie of the Year. Efter tre birdies på de sidste 3 huller vandt hun også Vare Trophy for det laveste scoringsgennemsnit i sæsonen. Chun vandt med 69,583 foran Ko med 69,596 og Jutanugarn med 69,870.
22-årige In Gee Chun vandt U.S. Women’s Open sidste år, men blev først medlem af LPGA i år, hvor hun vandt Evian Championship og havde ti top-10 resultater.