Hugo Townsend vandt Titleist Championship på den svenske Cutter & Buck Tour efter en aflyst finalerunde – de førende manglede kun 4 huller da finalerunden blev annulleret på Barsebäck Golf & Resort, Ocean Course. Morten Ørum Madsen blev bedste dansker på en 5. plads.
Spillet blev afbrudt, men mange nåede at færdigspille finalerunden inden et tordenvejr ramte området ud på eftermiddagen, da førerbolden var noteret for deres score på 14. hul. På det tidspunkt delte Oliver Gillberg efter 16 huller og Hugo Townsend efter 14 huller føringen i -6 foran Morten Ørum Madsen i -5 efter 15 huller.
Men det blev annulleret, da man ikke kunne nå at færdigspille runden, så stillingen efter anden runde blev turneringens resultat. Og så skulle Hugo Townsend og Joakim Wikström i omspil, da de delte føringen i -5 efter anden runde, og det vandt Hugo Townsend.
Christopher Feldborg Nielsen og Robin Petersson delte 3. pladsen i -4, mens Morten Ørum Madsen dekte 5. pladsen i -3 med Tobias Ruth, Marcus Svensson, Martin Eriksson og Hampus Bergman.
Mads Laage blev nr. 10 i -2, Alexander Frances nr. 13 i -1, Christian Jacobsen nr. 18 i par, Oliver Wendt og Oliver Suhr nr. 25 i +1, Jens Kristian Thysted og Bjørn La Cour Søborg nr. 32 i +2 mens Nikolaj Lange Andersen og Oskar Ambrosius delte 39. pladsen i +4.
De øvrige danskere missede cuttet.
Særligt ærgerligt for Ørum og Oliver Gilberg
Ørum blev som nævnt nr. 5, og det er et godt resultat, men det da spillet blev afbrudt var han nr. 3 og kun ét slag fra førstepladsen, så han spillede med om sejren, og kunne have vundet.
Oliver Gillberg var på en delt førsteplads da spillet blev indstillet. Han jagtede sin tredje sejr i træk, som ville have givet ham et Challenge Tour kort for resten af denne og hele næste sæson. Han har vundet de to seneste Nordic League turneringer med først SM Match By Cutter & Buck og derefter Great Northern Challenge, men var delt nr. 10 i -2 efter anden runde. På GolfBox Road to Europe ranglisten er han nu nr. 5, hvilket pt. ikke vil give ham et Challenge Tour kort, da Victor Sidal Svendsen på 7. pladsen er garanteret ét af de fem kort efter tre sejre i år.