ECCO TourHorup efter 6 under ved Unicef Championship: -Bedste runde jeg har spillet

Horup efter 6 under ved Unicef Championship: -Bedste runde jeg har spillet

Første runde af Unicef Championship blev i dag afviklet på Lübkers Sand- og Sky-sløjfer. Der var skruet godt op for blæsevejret, og det var køligt i de tidlige timer. -Jeg måtte finde lufferne frem, fortalte Alexander Frances.

Blæsten satte sit præg på spillet, og ud af de 164 startende er kun 12 spillere under par efter dagens første runde. Svenske Björn Åkesson, der ligger nummer otte på Road to Europe-ranglisten og har fem top 10-placeringer i sæsonen, satte dagens indtil da bedste score allerede midt på dagen. Svenskeren gik sin runde i tre slag under banens par, og undervejs satte han fem birdies og to bogeys på scorekortet.

Åkesson overnatter på andenpladsen i tre under par, ét slag bedre end landsmændene Alfred Eriksson og Niclas Johansson samt danske Mathias Lorentzen fra Københavns Golf Klub.

Det blev Lyngbygaard-spilleren Tobias Horup Andersen, der løb med alle overskrifterne. Han birdiede seks af de første otte huller, og på hul 15 kom han til syv under par for dagen. En tur i skoven på hul 17 kostede dog en bogey, og på hul 18. rullede han et par-putt i fra godt seks meter. Dermed kunne han skrive under på en runde i seks slag under banens par efter en runde med hele ni birdies på kortet.

Adspurgt efter runden hvad der havde fungeret bedst, svarede Tobias:

-Putteren var varm. Nøglen var at holde bolden i spil fra tee. Det gjorde jeg for det meste, og så slog jeg mange tæt på, og selv nogle af de halvlange rullede jeg i. Under omstændighederne, opsætningen, banen og vejret taget i betragtning, så er det nok den bedste runde golf jeg har spillet i min karriere, sagde den stolte Lyngbygaard-spiller.

Torsdag skal Tobias Horup Andersen ud allerede klokken 7.30 fra hul 10 på sin anden runde. Han skal da ud og se om han kan lægge til sin føring på tre slag til Björn Åkesson. Tobias Horup er inden Unicef Championship nummer 61 på ranglisten.

Leaderboard, rangliste og tee times kan findes her.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk