ECCO TourHole-in-one på Lyngbygaard og et tæt leaderboard inden finalerunden

Hole-in-one på Lyngbygaard og et tæt leaderboard inden finalerunden

Tre spillere i top 10 kan med en sejr fredag ved Aarhus Alliance på Lyngbygaard sikre direkte oprykning til Challenge Tour præcis som Björn Åkesson gjorde i sidste uge i Sverige.

Danske Alexander Frances spillede sig med en god runde i 68 slag op på en delt 10. plads. I stablefordformatet der anvendes denne uge gav det +4 point, og han rykkede 18 pladser frem på leaderboardet. På den delte 10. plads har han +4 point for turneringen og 6 point op til de førende. Undervejs på danskerens runde noterede han desuden en hole-in-one på hul 8, da han slog bolden direkte i koppen på det korte par 3 hul, der normalt er hul 17 på Lyngbygaards flotte anlæg.

Frances har ligesom Andreas Halvorsen og Charlie Lindh allerede to sejre i sæsonen, og tre sejre giver ikke bare direkte oprykning men også en marginalt bedre kategori på Challenge Tour til den kommende sæson. Den kan Frances jagte i fredagens finalerunde, men der skal en fantomrunde til for at sikre sejren, da han skal gå minimum seks slag bedre end de førende.

I toppen befinder norske Andreas Halvorsen sig på tredjepladsen. Han har to sejre og otte andre top 10 placeringer i sæsonen, og han er nummer fire på ranglisten, hvor der om to uger uddeles kort til Challenge Tour til top 5 efter tourfinalen på Møn. Halvorsen har +8 point efter to runder i 68 slag (+4 point). Han er et point foran svenske Jesper Sandborg og to foran Axel Boasson.

Allerøverst på leaderboardet finder vi danske Frederik Severin Tøttenborg, der holdt fast i føringen fra første runde, men har har fået selskab af svenske Charlie Lindh, der hentede to tidlige sejre på sæsonen. De to er noteret for +10 point og er altså to foran inden de sidste 18 huller fredag.

Leaderboardet kan studeres her.

Ranglisten kan studeres her.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Justin Thomas vandt RBC Heritage

Justin Thomas vandt RBC Heritage, som er en Signature Event på PGA Tour, så kun de bedste var med. Hans 16. PGA Tour sejr,...

Ingrid Lindblad vandt JM Eagle LA Championship

Svenske Ingrid Lindblad vandt sin første LPGA turnering i JM Eagle LA Championship presented by Plastpro. De to danskere gik begge finalerunden i par og...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk