PopulærtPGA TourHole-in-one, albatros og banerekord i den første PGA Tour turnering

Hole-in-one, albatros og banerekord i den første PGA Tour turnering

PGA Tourens 2016-17 sæson begyndte torsdag med Safeway Open. Tiger Woods skulle have gjort comeback, men trak sig tidligere på ugen.

Tigers comeback var ventet med spænding, så det var lidt en fuser, at han alligevel ikke er med. Men andre tog over og spillede god golf på Silverado Resort & Spa, North Course, i Californien.

Scott Piercy satte ny banerekord med en 62’er, hvilket giver ham føringen i -10 foran Paul Casey og Patton Kizzire i -8. Johnson Wagner og Kyle Stanley deler 4. pladsen i -7.

Hole-in-one og albatros
Talentfulde John Rahm lavede sin første hole-in-one nogensinde på 11. hul, hvilket var hans andet hul i sæsonen. Han er på en delt 6. plads i -6.

Morgan Hoffmann lavede sæsonens første albatros, da han holede sit andetslag på 18. hul, der er et par-5 hul. Hoffmann var rundt i -3, hvilket giver ham en delt 22. plads sammen med bl.a. Phil Mickelson.

Kuchar spiller med nyt golfsæt og bærebag
Matt Kuchar er nr. 41 i -2. Han spiller med et nyt golfsæt, da han ikke har kunnet komme hjem og hente sit eget.

Efter Ryder Cup deltog Kuchar i Gary Woodlands bryllup, men siden har han ikke kunnet komme hjem, da den eneste bro til hjemmet på St. Simons Island i Georgia som følge af orkanen Matthew. Bridgestone har derfor lavet et nyt golfsæt til Kuchar. Man kunne ikke nå at lave en ny staff bag med hans logoer, så der bruges en bærebag fra proshoppen.

C More Golf sender direkte hver aften. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Safeway Open, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk