Den særlige Masters melodi er et varsel om forårets og golfsæsonens komme, ikke mindst når man læser den tilhørende tekst. Hør den ovenfor, og læs teksten nederst i denne artikel.
For mange er det omkring Masters den anden weekend i april, at golfsæsonen for alvor begynder. Mange kan sikkert også genkende den klassiske Masters melodi i videoen ovenfor. Tidligere blev den ofte spillet, når man så leaderboards under tv-transmissionen fra Masters, men den spilles meget mindre nu. Den originale melodi er også ændret og justeret flere gange de seneste år, men vi er nogen, der savner melodien ovenfor.
Melodien har en tilhørende sang, som den amerikanske musiker Dave Loggins lavede tilbage i 1981. Det var og er en hyldest til Masters og Augusta National.
Dave Loggins kontaktede tv-stationen CBS, så siden 1982 man brugt skiftende instrumentalversioner, der er baseret på den oprindelige melodi.
Sangeren deltog i Masters ni gange, og blev nr. 9 i US Open
I videoen ovenfor synges sangen af Don Cherry. Han har et særligt forhold til Masters, da han deltog hele ni gange i årene 1953 – 1962 med en 25. plads i 1959 som hans bedste resultat. Som amatør spillede han med om sejren i US Open 1960, hvor han sluttede på en delt 9. plads i par med bl.a. Ben Hogan. Fire slag efter vinderen Arnold Palmer, der vandt foran Jack Nicklaus, som også var amatør i 1960.
Som sanger havde Don Cherry flere hits, men han er bedst kendt for Band of Gold fra 1955. Den blev i øvrigt brugt som den første sang i tv-succes serien Mad Men fra 2007. Han døde som 94-årig i 1994.
Teksten til sangen kan læses nedenfor:
Augusta
Well, it’s springtime in the valley
On Magnolia Lane
It’s the Augusta National
And the Master of the game
Who’ll wear that green coat
On Sunday afternoon
Who’ll walk that eighteenth fairway
Singin’ this tune
Oh, Augusta
Your dogwoods and pines
They play on my mind like a song
Oh, Augusta
It’s you that I love
It’s you that I miss when I’m gone
Well, it’s Watson and Byron Nelson
And Demaret, and Player, and Snead
And it’s Amen’s Corner
It’s Hogan’s perfect swing
It’s Sarazen’s double eagle
At the fifteenth In Thirty-Five
And the spirit of Clifford Roberts
That keeps it alive
Oh, Augusta
Your dogwoods and pines
They play on my mind like a song
Oh, Augusta It’s you that I love
It’s you that I miss when I’m gone
It’s the legions of Arnie’s Army
And the Golden Bear’s throne
The wooden-shafted legend of Bobby Jones
