PopulærtDP World TourHøjgaard tvillingerne skal spille sammen i Hero Dubai Desert Classic. Tre danskere...

Højgaard tvillingerne skal spille sammen i Hero Dubai Desert Classic. Tre danskere i top-10

Rasmus Højgaard mistede føringen, men er fortsat i top-10 sammen med Nicolai Højgaard og Thorbjørn Olesen. Derimod faldt Søren Kjeldsen desværre tilbage i Hero Dubai Desert Classic, hvor syv af de ni danskere klarede cuttet.

Efter første runde var Rasmus Højgaard på en delt førsteplads i -5 med bl.a. Cameron Young i årets første Rolex Series turnering på DP World Tour. Med -8 i anden runde overtog Cameron Young, der er nr. 25 på verdensranglisten, føringen i -13 foran Andy Sullivan og Adrian Meronk i -10. Amerikanerne Cameron Young og Brian Harman er som led i samarbejdet med PGA Tour kvalificeret via kategori 7b hvor op til 15 spillere fra top-70 på FedExCup ranglisten kunne komme med i feltet, og det er så de eneste to der har tilmeldt sig.

Nicolai og Rasmus Højgaard skal spille sammen

Nicolai Højgaard gik -3 og Rasmus Højgaard -2, så de deler 4. pladsen i -7 med Richie Ramsay. Der spilles i to-bolde og lørdag skal de to tvillingebrødre spille sammen fra kl. 9:27 dansk tid i tredje sidste gruppe.

Thorbjørn Olesen var rundt i -2 og på en delt 7. plads i -6, mens Niklas Nørgaard, Marcus Helligkilde og Søren Kjeldsen deler 37. pladsen i -2 efter runder i henholdsvis -3, -2 og +2 for Kjeldsen, der faldt tilbage fra en 5. plads efter første runde. Jeff Winther gik ligeledes +2 og er nr. 62 i par.

Thomas Bjørn var rundt i par, men efter +4 i første runde blev han nr. 100 og var fire slag fra at klare cuttet. Amatøren Frederik Kjettrup gik +4 og sluttede som nr. 107 i +5. Bjørn og Kjettrup var med på invitationer.

Tommy Fleetwood, der vandt i sidste uge, er nr. 15 i -5, Adam Scott nr. 21 i -4 mens Rory McIlroy og LIV Golf spilleren Joaquin Niemann, der vandt ISPS Handa Australian Open i december, er nr. 24 i -3 og skal i øvrigt spille sammen lørdag. Brian Harman, Tyrrell Hatton og Ryan Fox deler 37. pladsen i -3.

V Sport Golf og Viaplay Total sender direkte. Se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.

Hero Dubai Desert Classic, leaderboard

Cameron Young – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Billedgalleri: Ferie for Alle 2025

Ferie for Alle og Dansk Golfshow 2025 afholdes i MCH Messecenter Herning fra den 21. – 23. februar. Se vores billedgalleri fra Ferie for...

Torsdag mødtes PGA Tour og LIV med Trump i Det Hvide Hus

For to uger siden mødtes PGA Tour med Donald Trump, og torsdag var der endnu et møde, hvor også LIV Golf var med, skriver...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk