De 17-årige tvillinger Nicolai og Rasmus Højgaard fra Gyttegård Golf Klub er blev udtaget til det europæiske Junior Ryder Cup hold, som skal spille mod USA den 24. og 25. september.
Mens selve Ryder Cup spilles på Le Golf National fra fredag den 28. september, så skal juniorerne spilles på Disneyland Paris banen mandag og tirsdag i ugen op til.
Seks piger og seks drenge på hvert hold
Holdet udgøres af én dreng under 16 år, fem under 18 og seks piger. Se begge hold nederst i denne artikel.
Det europæiske holdet udtages af en komité bestående af kaptajnen Maïtena Alsuguren samt repræsentanter fra European Golf Association og Ryder Cup Europe.
I USA har man en point-rangliste, så 10 af de 12 spillere kvalificerer sig, mens der uddels to wild cards.
Nicolai og Rasmus Højgaard har haft forrygende sæson
På den netop opdaterede verdensrangliste for amatører er Nicolai Højgaard nr. 6, mens Rasmus Højgaard er nr. 50.
I år har Nicolai Højgaard bl.a. vundet ECCO Tour turneringen Bravo Tours Open – by Visit Tønder i april og det individuelle EM i juni, hvilket kvalificerede ham til The Open, hvor han missede cuttet.
Rasmus Hojgaard vandt den individuelle turnering ved Toyota Junior Golf World Cup Supported by JAL i juni foran Nicolai på 2. pladsen, hvilket var med til at sikre en dansk sejr i det, som på sin vis kan kaldes et uofficielt VM for juniorer.
De fik begge en invitation til at spille med i Europa Tour turneringen Porsche European Open, hvor Nicolai klarede det første cut, men missede cuttet efter tredje runde.
I næste uge er de med i Made in Denmark, hvor de også fik en invitation sidste år. Her var Rasmus Højgaard blot ét slag fra at klare cuttet.
Fire danskere har deltaget i Junior Ryder Cup
I 1995 spillede Europa mod USA i en uformel juniormatch op til Ryder Cup. Det blev starten på Junior Ryder Cup, som blev spillet første gang i 1997.
I 2016 var Jonathan Gøth-Rasmussen på det europæiske hold, som tabte 8½ – 15½ til USA. I 2014 var John Axelsen og Emily Kristine Pedersen på holdet, og Emily var også med i 2012. Daisy Nielsen var den første danske deltager i 2008.
Blandt de tidligere deltagere er også Rory McIlroy, Jordan Spieth, Justin Thomas, Sergio Garcia, Rafa Cabrera Bello, Nicolas Colsaerts, Hunter Mahan, Victor Dubuisson og Tony Finau samt Suzann Pettersen og Lexi Thompson.
USA har vundet Junior Ryder Cup de seneste fem gange siden 2008. USA vandt også den første udgave i 1997, mens Europa vandt tre gange i træk fra 1999. Man delte i 2006, men som forsvarende mestre beholdt Europa trofæet. I den samlede stilling står der således 6 – 4 til USA.
Nedenfor ses det europæiske hold i Junior Ryder Cup 2018: