ECCO TourHøjgaard, Suhr og Emily Pedersen klar til førerbold onsdag

Højgaard, Suhr og Emily Pedersen klar til førerbold onsdag

Når Bravo Tours Open by Enjoy Resort onsdag skal finde sin vinder, har Nicolai Højgaard, Emily Pedersen og Oliver Suhr de bedste kort på hånden. I otte under par fører Nicolai Højgaard med to slag til Emily og tre slag til Oliver Suhr i fem under par.

For en sjælden gang skyld var der tæt på vindstille på Enjoy Resorts Rømø på førstedagen af Bravo Tours Open. Det udnyttede Nicolai Højgaard bedst af alle, og med en stærk runde i 64 slag, otte under par, skød han sig selv til tops.

I 2018 vandt Nicolai Højgaard sin første ECCO Tour sejr på netop linksbanen på Rømø, og det ser ud til, at han har planer om at gentage den triumf.

– Jeg spillede fint i dag, og er især godt tilfreds med driveren. Jeg var i roughen to gange, men ellers var det meget tilfredsstillende, forklarede Højgaard efter runden.

Emily Pedersen, der er en af ni damer til start på ECCO Touren i denne uge, er nærmeste udfordrer inden onsdagens finalerunde. Emily var bogeyfri på vej mod sin 66er, og i seks slag under par er hun blot to slag fra Nicolai Højgaard. Dermed er der lagt op til en sjælden interessant duel med to af dansk golfs største talenter.

Godt begyndt er halvt fuldendt

Bravo Tours Open by Enjoy Resorts afvikles over 36 huller, og derfor har dagens runde lidt større betydning end ved de normale 54-hullers turneringer. Faktisk er spillerne allerede halvvejs, og Nicolai Højgaard har givet sig selv et fremragende udgangspunkt i kampen om sejren.

– Det er en lidt underlig følelse, at man er tæt på sejren efter bare en runde. Jeg vil forsøge at sætte nogle birdies på kortet fra starten i morgen, og gøre det rigtigt svært for dem der er lidt længere tilbage at fange mig, fortæller Højgaard.

– Jeg kan godt lidt banen, og jeg synes, den passer mig godt. Man kan ramme nogle gode birdie-stimer, og det håber jeg, at jeg kan gøre igen i morgen, slutter Højgaard.

Blandt de spillere, der stadig har sejren indenfor rækkevidde er bl.a.

  • Nr. 3 – Oliver Suhr (-5)
  • Nr. 4 – Oliver Hundebøll Jørgensen (-4)
  • Nr. 4 – Nicolai Tinning (-4)
  • Nr. 9 – Rasmus Højgaard (-3)
  • Nr. 9 – Lasse Jensen (-3)
  • Nr. 9 – Niklas Nørgaard Møller (-3)
  • Nr. 9 – Martin Leth Simonsen (-3)
  • Nr. 9 – Peter Launer Bæk (-3)

Du kan se den fulde stilling inden onsdagens finalerunde her.

Onsdagens finalerunde starter kl. 07:30, og bedste dansker – der ikke allerede er kvalificeret – får en invitation til Jyske Bank Danish PGA Championship – Presented by Freja i Himmerland fra 24. – 26. juni.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk