Rasmus Højgaard og Thomas Detry deler føringen inden finalerunden af den 40. udgave af Nedbank Golf Challenge.
Efter dårligt vejr fredag skulle der spilles en del golf lørdag, men man blev også færdige med tredje runde. Status er, at Rasmus Højgaard og Thomas Detry deler føringen i -9 foran Thristan Lawrence og Branden Grace i -8.
Christiaan Bezuidenhout og Ryder Cup 2023 kaptajnen Luke Donald deler 5. pladsen i -7. Grace, Bezuidenhout og Donald er med på invitationer, så de tre kan ikke kvalificere sig til næste uges sæsonfinale i Dubai.
Ryan Fox og Tommy Fleetwood, der er de eneste i feltet fra top-50 på verdensranglisten, deler 7. pladsen i -6 med Shubhankar Sharma.
Thorbjørn Olesen er nr. 33 i par og Nicolai Højgaard nr. 51 i +4.
De 66 deltagere spiller om 6 mio. $ og 7.000 point til ranglisten.
Den 40. udgave af Nedbank Golf Challenge
Nedbank Golf Challenge spilles for 40. gang, men dog kun som en del af DP World Tour siden 2013, hvor Thomas Bjørn i øvrigt vandt. som hidtil eneste dansker. Den blev aflyst i både 2020 og 21 pga. COVID-19.
Turneringen var oprindeligt kendt som Nedbank Million Dollar Challenge, da der først blev spillet om 1 mio. $ og siden 1987 har der mindst været 1 mio. $ til vinderen. Gennem alle årene har der været et begrænset felt, og det begyndte med blot 5 spillere i 1981, hvor turneringen blev spillet fra den 31. december 1981 – 3. januar 1982. Johnny Miller vandt foran Seve Ballesteros.
Gennem mange år var der 12 spillere i den eksklusive turnering, men siden den i 2013 blev en del af DP World Tour har der været omkring 60 spillere i feltet.
V Sport Golf og Viaplay Total sender finalerunden direkte. Se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.