Det danske sommervejr var medvirkende til en forrygende dag i HimmerLand, hvor de mange tilskuere forsøgte at løfte de danske spillere i tabellen. Det lykkedes delvist, omend Rasmus Højgaard nu er bedste dansker på en delt 13. plads i to under par.
Helt i spidsen havde spanske Nacho Elvira en fantastisk dag, og med en runde i blot 62 slag indtager han nu føringen i samlet ni under par. Det er et slag bedre end skotske Robert MacIntyre i otte under par.
Mens Rasmus Højgaard er bedste dansker på 13. pladsen sprudlede især Niklas Nørgaard på dagens runde. Blot 65 slag brugte han, og med en runde i fem under par, avancerede han helt frem som nummer 27, så han nu igen øjner kvalifikationspladserne til The Open. I alt klarede hele 10 danskere sig videre til weekendens finalerunder. De er:
- 13. plads – Rasmus Højgaard (-2)
- 27. plads – Niklas Nørgaard (-1)
- 27. plads – John Axelsen (-1)
- 40. plads – Victor Sidal Svensen (par)
- 40. plads – Søren Kjeldsen (par)
- 40. plads – Frederik Kjettrup (par)
- 52. plads – Rasmus Neergaard-Petersen (par)
- 52. plads – Jeff Winther (par)
- 52. plads – Marcus Helligkilde (par)
- 52. plads – Lucas Bjerregaard (par)
Du kan se stillingen efter 2. runde her.
Sol, golf, musik og folkefest i HimmerLand – skal du være med?
Lørdag og søndag står den på fantastisk sommervejr, og da de legendariske “after golf” koncerter er tilbage, håber vi, at du vil pakke bilen og suse til HimmerLand lørdag. Dels for at more jer og nyde det gode vejr, men også for at tage afsked med en institution i dansk golf og bære de danske profiler frem til et topresultat.
Stadig billetter
Der er stadig billetter til salg både som partout og som dagsbilletter til lørdag eller søndag. Dem finder du her.
Du kan se stillingen i Made in HimmerLand her.