Gennem årene har der været en række gode danske resultater i Omega Dubai Desert Classic, som blev spillet første gang i 1989. I 14 ud af 19 udgaver siden Thomas Bjørn vandt i 2001 har der mindst været en dansker i top-10.
Thomas Bjørn vandt foran Tiger Woods i 2001
Det danske højdepunkt er naturligvis Thomas Bjørns sejr i 2001, hvor han vandt foran Tiger Woods og Padraig Harrington på andenpladsen.
Sidste år var Thorbjørn Olesen nr. 5 inden finalerunden, og blev nr. 7 da Bryson DeChambeau vandt. Da Haotong Li vandt i 2018 var Thorbjørn nr. 7 inden finalerunden, men faldt tilbage og blev bedste dansker på en 29. plads. Det var første gang siden 2010, at der ikke var danskere i top-10.
I 2017 vandt Sergio Garcia foran Henrik Stenson på 2. pladsen og Lasse Jensen på 3. pladsen. Thorbjørn Olesen og Søren Kjeldsen delte 8. pladsen, da Danny Willett vandt i 2016.
I 2015 spillede Morten Ørum Madsen i førerbolden om søndagen og blev nr. 4, Thorbjørn Olesen blev nr. 5 i 2014 og nr. 3 i 2013. I 2012 blev Søren Kjeldsen nr. 5 og Thomas Bjørn nr. 9, mens Anders Hansen blev nr. 2 i 2011.
Inklusiv sejren har Thomas Bjørn haft fem top-10 placeringer i Dubai Desert Classic, da han blev nr. 7 i 1996. Thorbjørn Olesen er oppe på fire top-10 placeringer, men dog ikke med i år, da han er suspenderet af Europa Touren indtil retssagen bliver afgjort.
Iben Tinning vandt på Emirates i 2010
Det var i øvrigt også på Emirates, at Iben Tinning vandt LET sæsonfinalen Omega Ladies Masters 2010, som var hendes sidste turnering som fuldtidsprofessionel.
Nedenfor ses alle danske top-10 placeringer i Dubai Desert Classic siden Thomas Bjørn vandt i 2001. Før det blev Thomas Bjørn nr. 7 i 1996. Tryk på vinderens navn for at se resultatlisten på Europa Tourens hjemmeside.
År | Vinder (score) | Danskere i top-10 (Score) |
2019 | Bryson DeChambeau (-24) | Nr. 7 – Thorbjørn Olesen (-15) |
2018 | Haotong Li (-23) | |
2017 | Sergio Garcia (-19) | Nr. 3 – Lasse Jensen (-14) |
2016 | Danny Willett (-19) | Nr. 8 – Søren Kjeldsen (-14) Nr. 8 – Thorbjørn Olesen (-14) |
2015 | Rory McIlroy (-22) | Nr. 4 – Morten Ørum Madsen (-15) |
2014 | Stephen Gallacher (-16) | Nr. 5 – Thorbjørn Olesen (-13) |
2013 | Stephen Gallacher (-22) | Nr. 3 – Thorbjørn Olesen (-17) |
2012 | Rafa Cabrera Bello (-18) | Nr. 5 – Søren Kjeldsen (-14) Nr. 9 – Thomas Bjørn (-13) |
2011 | Alvaro Quiros (-11) | Nr. 2 – Anders Hansen (-10) |
2010 | Miguel Angel Jiménez (-11) | |
2009 | Rory McIlroy (-19) | |
2008 | Tiger Woods (-14) | Nr. 6 – Søren Hansen (-8) |
2007 | Henrik Stenson (-19) | Nr. 10 – Thomas Bjørn (-12) |
2006 | Tiger Woods (-19) | Nr. 4 – Anders Hansen (-17) |
2005 | Ernie Els (-19) | Nr. 9 – Søren Kjeldsen (-11) |
2004 | Mark O’Meara (-17) | |
2003 | Robert Jan-Derksen (-17) | Nr. 6 – Thomas Bjørn (-13) |
2002 | Ernie Els (-16) | |
2001 | Thomas Bjørn (-22) | Nr. 1 – Thomas Bjørn (-22) |