Danmarksmestrene fra Hillerød Golf Klub med Fie Kjærgaard Olsen, Sarah S Bils og Fie Ekman på holdet blev nr. 6 ved damernes EM for klubhold.
På Golf Club Welten nær Bratislava i Slovakiet var det de to bedste individuelle scores i hver af de tre runder var tællende som holdets score. Alle tre bidrog til Hillerød Golf Klubs score, som endte på +29.
Vinderne havde kun to spillere på holdet!
Hollandske U.G.C. De Pan blev en suveræn vinder i -1 foran Paris Country Club i +11 og Racing Club de France i +17.
Nr. 2 og 3 kommer således begge fra Frankrig, der havde to hold med da Racing Club de France var forsvarende mestre. Smørum Golfklub vandt sølv sidste år, hvor Racing Club de France vandt for tredje år i træk.
Det var de to bedste scores pr. dag som var tællende, men U.G.C. De Pan havde faktisk kun to spillere på holdet, som dog så var bedre end alle andre. Om det skyldes en skade eller sygdom, at de kun var to spillere ved vi ikke.
Fie Kjærgaard Olsen var bedste dansker
Individuelt blev Fie Kjærgaard Olsen bedste dansker på en 11. plads i +12, Sarah S Bils blev nr. 16 i +18 og Fie Ekman nr. 33 i +37.
De to spillere fra U.G.C. De Pan sluttede som nr. 1 og 2 med Romy Meekers i -4 og Zhen Bontan i +3.