Japanske Hideki Matsuyama blev den første WGC vinder fra Asien, da han vandt WGC – HSBC Champions på Sheshan International GC i overbevisende stil.
Søren Kjeldsen fik en flot afslutning på turneringen med en runde i -4, hvilket gav 15 pladsers fremgang til en 40. plads i par.
Vandt med syv slag foran Stenson og Berger
Matsuyama gik en bogeyfri runde med seks birdies, og vandt en overbevisende sejr i -23 foran Henrik Stenson og Daniel Berger i -16. Med sin delte andenplads overtager Stenson førstepladsen på Race to Dubai ranglisten inden de tre turneringer i Final Series.
Matsuyama førte med tre slag efter tredje runde. Sejren var som sådan aldrig i fare, så han gik også efter greenen i andetslaget på par-5 hullet 18. hul. Han slog i vandet, og der var lidt tvivl om, hvor han skulle droppe, da bolden landede på græsset, men den var aldrig udenfor hazarden. Matsuyama reddede dog alligevel en par på hullet.
– Med sejren i dag føler jeg, at jeg er tættere på at konkurere meget bedre i majors. Mit næste mål er at vinde en major, og jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at forberede mig til det, sagde 24-årige Matsuyama efterfølgende.
McIlroy blev nr. 4
Rory McIlroy og Bill Haas delte 4. pladsen i -15 foran Ross Fisher, Rickie Fowler og Francesco Molinari på en delt 6. plads i -14. Sergio Garcia og den forsvarende mester Russell Knox delte 9. pladsen i -12.
Alex Noren blev nr. 12 i -10, Adam Scott nr. 14 i -9, Dustin Johnson nr. 35 i -1, Bubba Watson nr. 54 i +5, Patrick Reed nr. 60 i +7 og Danny Willett nr. 75 i +14.
Den blot anden japaner som vinder på Europa Touren
Hideki Matsuayama er den blot anden japaner som vinder på Europa Touren. Den første og hidtil eneste var Isao Aoki, som vandt Panasonic European Open 1983.
24-årige Hideki Matsuyama vandt Japan Golf Open for to uger siden. Han var nr. 10 på verdensranglisten i denne uge, hvilket var første gang at han er i top-10. Med sejren