PopulærtPGA TourHideki Matsuyama vandt FedEx St. Jude Championship

Hideki Matsuyama vandt FedEx St. Jude Championship

Uden sin faste caddie og træner vandt Hideki Matsuyama FedEx St. Jude Championship, der var den første af de tre FedExCup slutspilsturneringer på PGA Tour. Hans caddie og træner kunne ikke rejse ind i USA efter de havde fået stjålet deres pas! 

Top-70 på ranglisten var kvalificeret, og nu går top-50 videre til næste turnering, mens det kun er top-30 der er kvalificeret til Tour Championship.

Hideki Matsuyama havde en føring på fem slag efter tredje runde, og så var en finalerunde i par nok for Matsuyama til at vinde i -17 foran Xander Schauffele og Viktor Hovland i -15. Men først efter en dramatisk finalerunde, hvor Matsuyama mistede føringen men vandt efter birdies på både 17. og 18. hul. 

Scottie Scheffler blev nr. 4 i -14 foran Sam Burns og Nick Dunlap i -13.



Den forsvarende FedExCup vinder Viktor Hovland var tæt på at ryge ud af FedExCeup slutspillet, men med den delte 2. plads rykkede han 41 pladser frem til en 16. plads.

Lidt overraskende delte Jordan Spieth og Rory McIlroy 68. pladsen i +9, mens Max Homa blev nr. 70 og sidst i +11.

For Jordan Spieth betyder det at han er ude af FedExCup’en, da han slutter som nr. 66 på ranglisten. Han sagde efter runden, at han nu skulle opereres i venstre håndled, som har generet ham de seneste 16 måneder.

Caddie og træner kunne ikke rejse til USA efter mistet pas

Hideki Matsuyama vandt bronze ved OL i Paris. I London, på vej mod USA, fik Matsuyama stjålet sin pung, mens hans caddie Shota Hayato og træner Mikihito Kuromiya fik stjålet tasker med deres pas og visum til USA.

Matsuyama har sagt til Golf Digest Japan, at hans caddie og træner er rejst tilbage til Japan for at få nyt pas og visum. Han håber at de kan nå at få papirerne i orden så de kan komme tilbage til Tour Championship.

Som caddie havde Matsuyama derfor Taiga Tabuchi, der normalt går for Ryo Hisatsune. Tabuchi var hjemme i Japan, da Matsuyama ringede, så han skyndte sig at rejse til USA.

Det var Hideki Matsuyamas 10. sejr på PGA Tour og den anden i år, da han vandt Genesis Invitational i februar. Hans største sejr er Masters 2021.

FedEx St. Jude Championship, resultat

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Nanna Koerstz Madsen i sæsonfinalen på LPGA

Efter 32 turneringer i 10 lande er top-60 på LPGA tourens Race to CME Globe rangliste kvalificeret til denne uges sæsonfinale på LPGA, hvor...

Hvem skal være Årets Sportsnavn 2024? Feltet udvides…

Så er vi klar med de næste fem af i alt 15 nominerede til Årets Sportsnavn 2024. Og det er fem fantastiske sportsnavne, der...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk