De danske herre- og drenge-landshold vandt begge deres første match i Fligh B, og er dermed sikre på at slutte i top-12 og blive i Division 1. Kun de 13 bedste hold bliver, mens tre rykker ned. Læs mere om formatet nederst i denne artikel.
Herrerne vandt over Skotland – skal spille mod Finland
Efter en skuffende 15. og næstsidsteplads i slagspilskvalifikationen skulle Danmark spille mod Skotland, der på 10. pladsen havde været 15 pladser bedre end Danmark. Men hulspil er anderledes, og her vandt de undertippede danskere med 3,5 – 1,5 på Royal Park i Roveri i Italien.
Med to sejre mere kan Danmark blive nr. 9, mens to nederlag vil give en 12. plads. Fredag møder de danske herrer Finland.
Det danske herrelandshold vandt sølv i 2023, men dog med et helt andet hold da en del er blevet professionelle heriblandt Frederik Kjettrup, Gustav Frimodt og Jens Kristian Thysted. Eneste genganger er The Amateur Championship vinderen Jacob Skov Olesen.
Hold-EM herrer, slagspilskvalifikation
– Hulspil Flight A / Flight B (DK)
Drengene vandt over Irland
På Diamond CC i Østrig blev drengene nr. 9, og var kun ét slag fra Schweitz på 8. pladsen.
De danske drenge skulle derfor også er i Flight B, hvor et nederlag kunne bringe dem i fare for at rykke ned, men de holdt pladsen i Division 1 med en 3 – 2 sejr over Irland. Sidste single blev afgjort på 19. hul, hvor Bertil Lykkeberg sikrede den danske sejr. Fredag skal de danske drenge spille mod Norge.
Hold-EM drenge, slagspilskvalifikation
– Hulspil Flight A / Flight B (DK)
Format og op- og nedrykning
Formatet for Hold EM er, at der er seks spillere på hvert hold. Tirsdag og onsdag spillede man slagspil, med de fem bedste scores hver dag tællende som holdets score. De otte bedste hold kommer i Flight A, hvor der spilles om medaljer, så i første omgang handlede det om at komme i top-8 og slutte så højt som muligt. Hold udenfor top-8 kommer i Flight B, hvor man i bedste fald kan blive nr. 9.
Fra torsdag til lørdag spilles hulspil, og man skal vinde sin kvartfinale torsdag for at komme i semifinalen. Ellers spilles placeringskampe uden mulighed for medaljer.
Man skal slutte i top-13 for at kvalificere sig til det bedste Hold-EM næste år, da de 16 hold udgøres af nr. 1 – 13 ved det foregående EM, værtsnationen og top-2 fra Hold-EM, Division 2. Hvis værtsnationen kvalificeret er det tre fra Division 2.