AmatøreliteHerrerne forsinket og drengene skal spille om 9. pladsen ved Hold-EM

Herrerne forsinket og drengene skal spille om 9. pladsen ved Hold-EM

Både drengene og herrerne er i Flight B efter en skuffende slagspilskvalifikation. Herrerne nåede ikke at blive færdige med fredagens opgør mod Finland, mens drengene skal spille om 9. pladsen mod Tjekkiet. Drengene var kun ét slag fra en delt 8. plads i slagspilskvalifikationen, så det var marginaler der gjorde, at de ikke spiller om medaljer. Læs mere om formatet nederst i denne artikel.

Torden forsinker herrernes EM

Det danske herrelandshold, der blev nr. 15 og næstsidst i slagspilskvalifikationen, vandt torsdag med 3,5 – 1,5 over Skotland og er dermed sikre på at blive i Division 1 næste år, og kan i bedste fald blive nr. 9 på Royal Park i Roveri i Italien.

Fredag skulle de spille mod Finland, men spillet blev forsinket af torden, og genoptages lørdag. Man nåede kun mellem 7 – 10 huller, og hvert hold er foran med 2 og én match er lige.

I semifinalerne spiller Tyskland mod Holland og Sverige mod Estland, og de færdigspilles også først lørdag inden man også gerne skulle nå lørdag.



Det danske herrelandshold vandt sølv i 2023, men dog med et helt andet hold da en del er blevet professionelle heriblandt Frederik Kjettrup, Gustav Frimodt og Jens Kristian Thysted. Eneste genganger er The Amateur Championship vinderen Jacob Skov Olesen.

Hold-EM herrer, slagspilskvalifikation
– Hulspil Flight A / Flight B (DK)

Drengene skal spille om 9. pladsen

Drengene spiller på Diamond CC i Østrig, hvor man fik færdigspillet dagens matcher i Flight B, mens Flight A ikke nåede i klubhuset.

Det danske drengelandshold blev nr. 9 i slagspilskvalifikationen, og efter en 3 – 2 sejr over Irland torsdag vandt de fredag med 4 – 1 over Norge. Lørdag skal de spille mod Tjekkiet om 9. pladsen.

I Flight A vandt Frankrig med 4 – 1 over Tyskland i den ene semifinale, mens England er godt på vej til at vinde den anden. England har vundet to point og er foran i de tre sidste opgør.

Hold-EM drenge, slagspilskvalifikation
– Hulspil Flight A / Flight B (DK)

Format og op- og nedrykning

Formatet for Hold EM er, at der er seks spillere på hvert hold. Tirsdag og onsdag spillede man slagspil, med de fem bedste scores hver dag tællende som holdets score. De otte bedste hold kommer i Flight A, hvor der spilles om medaljer, så i første omgang handlede det om at komme i top-8 og slutte så højt som muligt. Hold udenfor top-8 kommer i Flight B, hvor man i bedste fald kan blive nr. 9.

Fra torsdag til lørdag spilles hulspil, og man skal vinde sin kvartfinale torsdag for at komme i semifinalen. Ellers spilles placeringskampe uden mulighed for medaljer.

Man skal slutte i top-13 for at kvalificere sig til det bedste Hold-EM næste år, da de 16 hold udgøres af nr. 1 – 13 ved det foregående EM, værtsnationen og top-2 fra Hold-EM, Division 2. Hvis værtsnationen er kvalificeret er det tre fra Division 2.

Herrernes Hold-EM 2024 – Foto: EGA

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Verdensranglisterne, 18. november 2024

For første gang nogensinde er Rasmus Højgaard i top-50 på verdensranglisten, da han med en 2. plads i sæsonfinalen rykkede frem som nr. 45....

Nanna Koerstz Madsen i sæsonfinalen på LPGA

Efter 32 turneringer i 10 lande er top-60 på LPGA tourens Race to CME Globe rangliste kvalificeret til denne uges sæsonfinale på LPGA, hvor...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk