AmatøreliteHerrelandsholdet er i EM finalen

Herrelandsholdet er i EM finalen

Det danske herrelandshold i golf er i finalen ved Hold-EM, hvor pigerne skal spille om bronze, da de tabte deres semifinale.

Efter to dages slagspilskvalifikation var alle fire danske landshold ved Hold-EM i Flight A. Torsdag vandt herrerne og pigerne deres kvartfinaler, så fredag skulle de spille semifinaler. Der er seks spillere på hvert hold.

Furesø Golfklub i Birkerød er vært for drengenes EM, mens herrerne spiller i Spanien, damerne i Nordirland og pigerne i Portugal.

EM er også ramt af corona, så en række af de bedste hold og spillere er ikke med. De stærke britiske hold deltager således kun i damernes EM, som spilles i Nordirland.

Herrerne skal spille mod Frankrig i finalen

De danske herrer blev nr. 7 i slagspilskvalifikationen på PGA Catalunya Resort i Spanien. Lidt overraskende vandt de 4 – 3 over et ellers meget stærkt svensk hold i kvartfinalen.

I semifinalen mødte de Belgien, og der var spænding til det sidste, da Danmark vandt 4 – 3 efter Søren Broholt Lind vandt 1op på 18. hul i den sidste single.

I finalen skal Danmark spille mod Frankrig, som i deres semifinale vandt over 4 – 3 over Spanien. Belgien og Spanien skal spille om 3. pladsen.

Spanien var ellers suveræne i slagspil, hvor de var bedst i -17 foran Sverige i -13. I slagspilskvalifikationen blev Frankrig nr. 4 i -8, mens Danmark blev nr. 7 i -3.

Hold-EM for herrer – Flight A, hulspil (6)
– Flight B, hulspil
– Slagspilskvalifikation

Damerne skal spille om 5. pladsen

Damerne blev nr. 6 i slagspil på Royal County Down i Nordirland, og tabte til Sverige i kvartfinalen. Fredag vandt de 3 – 2 over Irland, så nu skal de danske damer spille om 5. pladsen mod Tjekkiet.

England og Sverige mødes i finalen, mens Skotland og Italien spiller om 3. pladsen.

Hold-EM for damer – Flight A, hulspil (6)
– Flight B, hulspil
– Flight C, hulspil
– Slagspilskvalifikation

Drengene skal spille om 7. pladsen i Furesø

Drengene er på hjemmebane, da der spilles i Furesø GK, hvor de blev nr. 6 i slagspil. I kvartfinalen tabte danskerne 4 – 3 til Tjekkiet, og fredag tabte de 2 – 3 til Spanien. Lørdag skal de danske drenge spille mod Holland om 7. pladsen.

Tyskland og Italien mødes i finalen, mens Sverige og Tjekkiet skal spille om bronze.

Hold-EM for drenge – Flight A, hulspil (6)
– Flight B, hulspil
– Slagspilskvalifikation

Pigerne tabte semifinalen mod Italien

Pigernes EM spilles på Montado Golf Resort i Portugal, hvor danskerne blev nr. 5 i slagspil. I kvartfinalen vandt de 4 – 3 over Italien, men i semifinalen tabte de 2 – 5 til Frankrig.

De danske piger skal derfor spille om 3. pladsen mod Sverige, mens Frankrig og Spanien mødes i finalen.

Hold-EM for piger – Flight A, hulspil (6)
– Flight B, hulspil
– Slagspilskvalifikation

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk