CoronavirusHero Indian Open er udsat igen

Hero Indian Open er udsat igen

Med kort varsel er næste uges Hero Indian Open blevet udsat på ubestemt tid, så DP World Tour turneringen bliver muligvis aflyst for tredje år i træk.

Hero Indian Open skulle spilles fra den 17. – 20. februar, og det er endnu småt med informationer om udsættelsen. En talsperson for DP World Tour bekræfter dog overfor 19hul.dk, at Hero Indian Open er udsat, og man håber at komme med flere informationer senere på ugen.

Optimismen var stor da Hero Indian Open 2022 blev offentliggjort i efteråret 2021, og kort før jul blev turneringen fremrykket en uge, da DP World Tour måtte opgive en ellers planlagt femte turnering i Mellemøsten.

Corona pandemien rammer dog fortsat hårdt rundt om i verden, så nu er Hero Indian Open udsat. Qatar Masters blev også udsat på ubestemt tid.

I 2020 skulle Hero Indian Open være spillet i marts, men den blev  med kort varsel udsat da coronapandemien ramte. I juli opgav man at gennemføre senere på året, og turneringen blev også aflyst i 2021.

To ugers pause på DP World Tour

Medmindre det lykkes at tilføje nye turneringer, så ser der ud til at komme to ugers pause på DP World Tour. Efter denne uges Ras Al Khaimah Classic er Magical Kenya Open fra den 3. – 6. marts den næste turnering.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Billedgalleri: Ferie for Alle 2025

Ferie for Alle og Dansk Golfshow 2025 afholdes i MCH Messecenter Herning fra den 21. – 23. februar. Se vores billedgalleri fra Ferie for...

Torsdag mødtes PGA Tour og LIV med Trump i Det Hvide Hus

For to uger siden mødtes PGA Tour med Donald Trump, og torsdag var der endnu et møde, hvor også LIV Golf var med, skriver...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk