Henrik Stenson er valgt som kaptajnen, der skal stå i spidsen for Europa ved Ryder Cup 2023, som spilles på Marco Simone Golf and Country Club i Italien.
Den 45-årige svensker har spillet Ryder Cup fem gange, mens han var vicekaptajn for Padraig Harrington i 2021, hvor USA vandt med 19- 9. Han er den første svenske kaptajn, og den anden skandinav efter Thomas Bjørn var vindende kaptajn i 2018.
Henrik Stenson har vundet 11 gange på DP World Tour heriblandt sæsonfinalen DP World Tour Championship, Dubai i 2013 og 2014 samt The Open 2016. Han vandt Race to Duibai ranglisten i 2013 og 2016, mens han vandt PGA Tourens FedExCup i 2013.
Han har haft seks tællende sejre på PGA Tour og udover The Open 2016 og WGC – Accenture Match Play Championship 2007 der tæller til begge tours, har han bl.a. også vundet Players Championship 2009 og Tour Championship 2013. Derudover har han bl.a. en sølvmedalje fra OL 2016 i Rio.
Ryder Cup 2023 spilles fra den 29. september til 1. oktober på Marco Simone Golf and Country Club i Rom. Zach Johnson er valgt som kaptajn for USA.
Thomas Bjørn var med til at vælge Stenson
Stenson er valgt af et panel bestående af fem personer; de tre seneste Ryder Cup kaptajner Pádraig Harrington, Thomas Bjørn og Darren Clarke sammen med European Tour Group direktøren Keith Pelley og DP World Tour Tournament Committee formanden David Howell.