Ryan Fox vandt BMW PGA Championship på Wentworth, hvor hele det europæiske Ryder Cup hold var med. Se højdepunkter fra hans finalerunde i videoen ovenfor.
Marcus Helligkilde, der havde en føring på to slag efter første runde, var nr. 8 i -11 efter tredje runde. I selskab med Ryder Cup spillerne Viktor Hovland og Sepp Straka gik Marcus Helligkilde desvæørre +2, hvilket gav ham en 25. plads i -9.
Thorbjørn Olesen gik -2 og sluttede som nr. 33 i -7, mens Rasmus Højgaard blev nr. 45 i -4 efter en runde i +5, , mens Nicolai Højgaard blev nr. 64 i par, hvilket også var hans score i finalerunden.
Thomas Bjørn, Søren Kjeldsen, Niklas Nørgaard, Oliver Hundebøll og Jeff Winther missede cuttet i Rolex Series turneringen med en præmiesum på 9 mio. $.
Ryan Fox vandt
Inden finalerunden førte 23-årige Ludvig Åberg, der i sidste uge vandt Omega European Masters, og Luke Donald udtog ham til Ryder Cup holdet. Åberg var i -16, mens Ryan Fox var nr. 4 i -13.
Da Ryan Fox lavede en tredobbelt bogey på 3. hul og faldt tilbage til -10 var der næppe mange der troede på ham som vunder, men otte birdies senere gik han -5 for en samlet score i -18, hvilket gav ham sejren.
Ryan Fox vandt i -18 foran Aaron Rai og Tyrrell Hatton i -17, mens Jon Rahm blev nr. 4 i -16 foran Viktor Hovland i -15 og Tommy Fleetwood i -14. Rory McIlroy var dagens bedste med -7 og rykkede 28 pladser frem til en delt 7. plads i -13 med Callum Shinkwin og Adam Scott.
Ludvig Åberg var overbevisende de første dage, men efter +4 på finaledagen faldt han tilbage til en delt 10. plads i -12.
De 12 Ryder Cup spillere
Alle 12 europæiske Ryder Cup spillere klarede cuttet, og syv af dem sluttede i top-10:
2 – Tyrrell Hatton -17
4 – Jon Rahm – 16
5 – Viktor Hovland -15
6 – Tommy Fleetwood -14
7 – Rory McIlroy -13
10 – Ludvig Åberg, Sepp Straka -12
18 – Matt Fitzpatrick, Shane Lowry – 10
36 – Justin Rose – 5
45– Robert MacIntyre -4
64 – Nicolai Højgaard Par
Ryder Cup kaptajnen Luke Donald blev nr. 36 i -5.
Anders Hansen vandt i 2002 og 2007
Anders Hansen, der fyldte 53 år lørdag, har vundet turneringen to gange i 2002 og igen i 2007 med henholdsvis Volvo og BMW som titelsponsor. PGA Championship på Wentworth er DP World Tourens flagskibsturnering, og som sådan den største på touren bortset fra majors og WGC turneringer.
Fjerde DP World Tour sejr
Det var fjerde gang at 36-årige Ryan Fox fra New Zealand vinder på DP World Tour, da han også vandt ISPS Handa World Super 6 Perth 2019, Ras Al Khaimah Classic 2022 og Alfred Dunhill Links Championship 2022.
Ryan Fox blev nr. 2 på DP World Tour Rankings presented by Rolex ranglisten 2022 og af kollegaerne på DP World Tour blev han valgt som modtager af Seve Ballesteros Award 2022, der gives til vinderen af DP World Tour Players’ Player of the Year.