PopulærtLadies European TourHelen Briem vandt La Sella Open - 5. sejre i 6 turneringer!

Helen Briem vandt La Sella Open – 5. sejre i 6 turneringer!

Smilla Sønderby blev nr. 7, da 19-årige Helen Briem vandt La Sella Open på LET, og har nu vundet fem af sine seks professionelle turneringer! Hun blev professionel i slutningen af juli, og spillede sin første LET turnering som professionel. Som amatør i begyndelsen af juni tabte Helen Briem omspil på LET i Sverige.

Smilla Sønderby var nr. 6 i -8 efter 3. runde, og med en finalerunde i par blev hun delt nr. 7 i -8. Smilla fik 24.400 € for den placering svarende til 182.000 danske kroner, mens der var 150.000 € eller godt 1,1 mio. kr. til vinderen.

Cecilie Finne-Ipsen blev det nr. 23 i -4, mens Sofie Kibsgaard missede cuttet.



Inden finalerunden havde nyprofessionelle Helen Briem føringen i -12 foran Virgina Elena Carta i -11 og Sofie Bringner i -10.

Og den 19-årige tysker stod for presset, da hun med en runde i -6 vandt i -18 foran Pauline Roussin-Bouchard i -16, efter hun gik -7. Sara Kouskova blev nr. 3 i -13 foran Ana Pelaez Trivino i -11

Har vundet fem ud af seks turneringer

I juni vandt Helen Briem tre turneringer i træk i på LETAS som amatør inden hun skulle tilbage til eksamener i skolen. Hun debuterede som professionel for et par uger siden med en delt 4. plads i Ladies Slovak Golf Open, og har i fem LETAS turneringer i år haft fire sejre og en 4. plads og vandt derefter Rose Ladies Open!

Inden sejrene på LETAS spillede hun to LET turneringer i foråret med en 11. plads i Amundi German Masters og en 2. plads i Dormy Open Helingborg efter tabt omspil til Perrine Delacour.

La Sella Open, resultat

Smilla Sønderby under La Sella Open 2024 – Foto: Mark Runnacles / LET

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Dansk top-5 da Paratore vandt Abu Dhabi Challenge = 2 sejre i træk

Renato Paratore vandt for anden uge i træk på HotelPlanner Tour, og efter sejren i Abu Dhabi Challenge, hvor 13 danskere var med, er han...

Neal Shipley vandt LECOM Suncoast Classic

Neal Shipley vandt LECOM Suncoast Classic efter omspil på Korn Ferry Tour, hvor Sebastian Cappelen missede cuttet. Turneringen blev spillet fra onsdag til lørdag. Runder...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk