Svenske Helen Alfredsson vandt Senior LPGA Championship, for spillere over 45 år, så hun har vundet begge senior majors i år, da hun vandt US Senior Women’s Open US Senior Women’s Open i maj. Sidste år blev begge senior majors vundet af Laura Davies.
Inden finalerunden førte Juli Inkster i -3 foran Jean Bartholomew, Trish Johnson og Moira Dunn-Bohls i -1.
På en blæsende finaledag formåede 54-årige Helen Alfredsson, med syv LPGA og 11 LET sejre, at spille banen i -2, hvilket også blev hendes vinderscore.
Juli Inkster, der har været Solheim Cup kaptajn for USA i både 2015, 2017 og 2019, blev nr. 2 efter en finalerunde i +1, mens Trish Johnson og Moira Dunn-Bohls delte 3. pladsen i +2.
Maria McBride (tidl. Hjorth) blev nr. 11 i +6, Liselotte Neumann nr. 14 i +9, Catrin Nilsmark og Laura Davies delte 19. pladsen i +11, mens Charlotta Sörenstam blev nr. 25 i +13.
Helen Alfredsson fik 100.000 $ for sejren ud af præmiesummen på 650.000 $.
Trish Johnson vandt den første udgave af Senior LPGA Championship i 2017, mens Laura Davies vandt i 2018. Alfredsson blev nr. 2 i 2017 og nr. 3 i 2018, så hun er aldrig sluttet udenfor top-3
To senior majors på Legends Tour
Senior LPGA Championship er en major på den amerikanske Legends Tour, hvor der i år har været otte turneringer for spillere over 45 år.
Fra 2018 blev den første udgave af Senior LPGA Championship, for spillere over 50 år, også en major på Legends Tour. Den blev vundet af Laura Davies i 2018 og af Helen Alfredsson i 2019. Begge gange er Juli Inkster blevet nr. 2, så ugens andenplads er hendes tredje i en senior major.