Søren Kjeldsen og Thorbjørn Olesen vandt ISPS HANDA World Cup of Golf, der er det tætteste vi kommer et VM for professionelle landshold i golf.
Det er efterhånden en mangeårig tradition i mange golfklubber, at Dannebrog hejses dagen efter en sejr på én af de største tours. Hermed således en opfordring til, at man hejser flaget for at fejre den forrygende danske sejr i Australien.
Kommer du i en golfklub mandag, hvor Dannebrog ikke er hejst, så send opfordringen videre og nævn det i sekretariatet, så Kjeldsen og Thorbjørn kan blive fejret over hele landet.