For anden uge i træk vandt Harry Higgs på Korn Ferry Tour, og som i sidste uge var det med en score i -19 og efter omspil. Se hans flotte vindertale nederst i denne artikel, hvor han kommer med et vigtigt budskab.
I sidste uge vandt Harry Higgs AdventHealth Championship efter omspil mod Tanner Gore, og i denne uges Visit Knoxville Open var det efter omspil mod Frankie Capan III.
Harry Higgs og Frankie Capan III sluttede i -19 og delte første omspilshul med birdies inden Harry Higgs vandt med en eagle på andet omspilshul.
Quade Cummins, Cody Blick, Max McGreevy og Rhein Gibson delte 3. pladsen i -18.
Flot vindertale, hvor han mindes Grayson Murray
Efter sejren holdt Harry Higgs en flot vindertale, som kan ses nedenfor. Han mindes PGA Tour spilleren Grayson Murray, som døde i lørdags. Grayson Murray havde mentale problemer og gennem mange år drak han alt for meget alkohol.
Sig noget sødt til dem du elsker, men også til nogen du ikke kender, var budskabet fra Harry Higgs:
– Alle kan gøre en forskel. Den forskel. Gør det til en bedre dag, det kan betyde alverden.
Visit Knoxville Open, resultat
“Everyone here could be a difference. The difference.”
@HarryHiggs1991 honored Grayson Murray in his speech after winning @VisitKnoxOpen. pic.twitter.com/q9xcLmvNPm— Korn Ferry Tour (@KornFerryTour) May 26, 2024