PopulærtPGA TourHarris English & Matt Kuchar fører igen

Harris English & Matt Kuchar fører igen

Harris English & Matt Kuchar fører med et enkelt slag inden finalerunden af holdturneringen Franklin Templeton Shootout, hvor man spillede greensome i anden runde. 12 to-mandshold er med i PGA Tour turneringen, som dog ikke tæller til ranglisterne.

English & Kuchar, der vandt turneringen i 2013 og blev nr. 2 i 2014 og 2015, gik anden runde i -6. Det giver dem en føring i -21 foran Steve Stricker & Jerry Kelly i -20.

Charles Howell III & Rory Sabbatini deler 3. pladsen i -16 med Charley Hoffman & Billy Horschel.

De forsvarende mestre Jason Dufner & Brandt Snedeker er på en 7. plads i -14.

I lørdagens finalerunden spilles four-ball. Her spiller man sin egen bold, og den bedste af de to scores på hvert hul tæller som holdets score.

C More Golf sender direkte hver aften. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Franklin Templeton Shootout, leaderboard

En anderledes turnering med tre formater
I første runde spillede man scramble, hvor begge spillere slog et drive, hvorefter man valgte det bedste. Derfra spillede begge deres andetslag fra dette sted, hvilket man fortsatte med indtil bolden var i hul. Den bedste score talte som holdets score.

I anden runde spillede man greensome, hvor begge spillere slog et drive. Herfra valgte man det bedste drive, som medspilleren slog til, så efter drivet skiftedes man til at slå til bolden.

I lørdagens finalerunden spilles som nævnt four-ball.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Den dybeste greenbunker på denne side af Mars

Greenbunkeren på 16. hul er 5 meter dyb på Pete Dye Stadium Course, som er vært for American Express. Det er meget svært at...

Sofie blev nr. 7, da Lucie Malchirand vandt Standard Bank Ladies Open

Lucie Malchirand  fra Frankrig vandt Standard Bank Ladies Open hosted by COCT på den sydafrikanske Sunshine Ladies Tour, hvor Sofie Kibsgaard var med. 22-årige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk