I et nyligt interview med Sky Sports Golf Show kom Padraig Harrington ved et uheld til at afsløre Luke Donald, som én af sine vicekaptajner ved Ryder Cup 2020.
Harrington nævnte, at han havde talt med Luke og derefter at det var en vicekaptajn. Se videoklippet nederst i denne artikel.
Ryder Cup 2020 er fortsat planlagt til at blive spillet fra den 25. – 27. september på Whistling Straits i Wisconsin, USA.
Allerede i september sidste år blev svenske Robert Karlsson udpeget som vicekaptajn for Padraig Harrington.
Luke Donald var også vicekaptajn i 2018
42-årige Luke Donald har spillet Ryder Cup fire gange i 2004, 2006, 2010 og 2012 mens han som Harrington var vicekaptajn for Thomas Bjørn under Ryder Cup 2018.
Alle gangene har Europa vundet, så Luke Donald har aldrig prøvet at tabe Ryder Cup.
I 2011 og 2012 var Luke Donald nr. 1 på verdensranglisten i sammenlagt 56 uger. Han har aldrig vundet en major, men har bl.a. vundet fem gange på PGA Tour og syv gange på Europa Touren. Senest BMW PGA Championship 2012.
Nedenfor ses videon, hvor Harrington afslører Luke Donald som sin vicekaptajn:
Is there something you wanted to tell us, @Padraig_H?! ?
The Ryder Cup captain accidentally gave the #SkyGolfShow a big clue on who one of his vice-captains will be…?? pic.twitter.com/Rd7fbEtmPq
— Sky Sports Golf (@SkySportsGolf) May 5, 2020