PopulærtDP World TourHarrington har forlænget med Wilson Golf

Harrington har forlænget med Wilson Golf

Den tredobbelte majorvinder Padraig Harrington har lavet en flerårig forlængelse af sin aftale med Wilson Golf, så han når en milepæl ved at spille med deres udstyr i 20 år!

Af forskellige årsager skifter de fleste professionelle spillere udstyrsmærke mange gange gennem karrieren. Det kan være i den evige jagt på at spille lidt bedre eller for at få en lidt mere lukrativ aftale.

Men 45-årige Harrington, der har vundet 31 turneringer som professionel, har spillet med Wilson gennem det meste af sin karriere. Harrington blev professionel i 1995, og siden 1998 har der været Wilson Staff udstyr i hans bag.

Med Wilson udstyr i bag’en har Harrington vundet 29 internationale sejre og tjent præmiepenge på mere end $ 40 mio.

PGA Tour sejr sidste år og Europa Tour sejr i år
Efter nogle år uden de helt store resultater har Padraig Harrington vundet store turneringer de seneste to år.

Sidste år vandt han The Honda Classic på PGA Tour, mens han vandt Portugal Masters på Europa Touren i oktober. Harrington vandt Portugal Masters med de nye Wilson FG Tour V6 jern, som han prøvede for første gang om mandagen i turneringsugen.

– Min tilknytning til Wilson Golf er én af de længst varende i sport, og jeg er stolt over at have fornyet vores aftale for de kommende år. De nye V6 jern er enestående, og jeg opfordrer alle amatørspillere til at prøve det nyeste Wilson Staff udstyr, da det kan hjælpe golfspillere på alle niveauer til at spille bedre, siger Harrington i en pressemeddelelse.

Wilson har flere majorsejre end noget andet mærke
Hele 61 majors er gennem årene blevet vundet med Wilson Staff jern, hvilket er flere end noget andet mærke kan præstere.

Tre af de 61 majors er vundet af Harrington, som vandt The Open 2007 og 2008 samt US PGA Championship 2008.

– Vi er begejstrede over, at Padraig har underskrevet en ny aftale, så han fortsætter med Wilson Staff udstyr og fortsætter med at repræsentere vores brand med en sådan passion, siger Tim Clark, der er direktør for Wilson Golf og fortsætter:

– Han er et værdsat medlem af vores Wilson Advisory Staff, og han bidrager med en hel del i udviklingen af nyt udstyr.

Udover de nye FG Tour V6 jern har Harrington også de nyeste FG Tour PMP wedges med HM grooves, en 19° D-100 hybrid, et FG Tour V4 utility jern og en Infinite South Side putter i sin Wilson Staff Tour bag. Han bærer også Wilson Staff logo på sin cap.

Blandt andre tourstjerner som spiller med Wilson Staff er Brendan Steele, som vandt sæsonpremieren Safeway Open på PGA Tour, Kevin Streelman, Troy Merritt, Paul Lawrie, Anthony Wall og Marcel Siem.

Læs mere om Wilson Staff på www.wilsonstaff.com.

Padraig Harrington efter sejren i Portugal Masters 2016

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Challenge Touren skifter navn til HotelPlanner Tour

Challenge Touren har fået en titelsponsor, så den fremover hedder HotelPlanner Tour. HotelPlanner blev grundlagt i 2003, og er en førende formidler af hoteller over...

Verdensranglisterne, 13. januar 2025

Med sin tredje PGA Tour sejr på to år, den femte i karrieren, rykkede Nick Taylor frem som nr. 29 på verdensranglisten, hvor Sony...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk