DiverseHans Berner er død, 55 år gammel

Hans Berner er død, 55 år gammel

Hans Berner fra Langesø Slot på Fyn, der om nogen var drivkraften bag Langesø Golf, er død i en alder af blot 55 år.

I følge fyens.dk var Hans Berner 10. generation på Langesø. Han efterlader sig sønnen Adam Berner, som nu indtræder i Langesø Fondet som bestyrelsesformand.

Langesø Fondet blev oprettet i 1977 af lensbaron Godske Berner Schilden Holsten, som skænkede sin ejendom til fondet. Formålet med fondets er at bevare den fredede hovedbygning og skoven i bedst mulig stand. Fondets bestyrelsesformand skal altid være et medlem af familien Berner.

Nedenfor ses  pressemeddelelsen fra Langesø Fondet og Langesø Golf:

Bestyrelsesformand og direktør for Langesø Gods, Hans Berner, er død.

Det er med meget stor sorg, at Langesø Fondet og Langesø Golf A/S har modtaget meddelelse om vores bestyrelsesformand, Hans Berner’s, alt for tidlige bortgang.

Hans Berner er særlig kendt for hans store interesse for dyrkning af pyntegrønt og juletræer, hvor Langesø Gods gennem årtier har været samlingspunktet for faglige messer og udstillinger, som samlede hele juletræsbranchen med deltagelse fra både ind- og udland.

Over en årrække har Langesø Gods etableret og udviklet en golfbane i en kvalitetsmæssig særklasse, og takket været Hans Berner’s utrættelige og professionelle engagement er det lykkedes at fastholde og udvikle et stærkt brand og en loyal kreds af golfspillere, som har nydt godt af Hans Berner’s store faglige kompetencer og passion for golfsporten.

Hans har desuden forsynet MTB-ryttere med en MTB-bane i Langesøskovene, som er et populært samlingssted for både seriøse ryttere og motionister. Banen har været model for udviklingen af MTB-baner andre steder i landet, hvor Hans med stor dygtighed har udviklet en model, hvor både ryttere, skovenes mange andre gæster og godset selv kan nyde skovene med et minimum af konflikter.

Vores dybeste tanker og medfølelse går først og fremmest til Hans Berner’s familie i denne svære tid.

– Det pludselige tab af Hans er ikke alene et stort personligt tab af min far og mentor, det er også et stort tab for Langesø Gods, som har mistet en energisk og entusiastisk daglig leder. Min fars død har efterladt alle i stort chok, meddeler Adam Berner, som nu vil indtræde i Langesø Fondet som bestyrelsesformand.

https://langesoe.dk/

https://langesoegolf.dk/

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk